At holde huslejen på et stabilt og fornuftigt niveau kan blive afgørende for, om mindre virksomheder har en god eller haltende økonomi. Læs med her for at finde gode tips til jagten på det rette kontorlejemål.
Opgiv det perfekte
Det perfekte kontorlokale eksisterer ikke. I stedet bør du lave en liste, hvor du skriver alle de forskellige kriterier op i en prioriteret rækkefølge. På den måde kan du hurtigt skabe et overblik, som du nemt og effektivt kan bruge til at sammenligne diverse muligheder. Kontorsøgningen kan hurtigt blive rigtig kedelig, hvis du ikke har defineret helt klart, hvad du er på udkig efter.
Overvej grundigt lokation
Lokationen af dit kontorlokale er virkelig vigtig. I sidste ende er det her, du og dine kolleger kommer til at tilbringe en stor del af ugen, og det er derfor vigtigt, at man er glad og tilfreds.
Der er mange ting at tage med i overvejelserne, når det kommer til lokation. Det kan fx være en fordel at placere sig i et område, hvor ens forventede kunder og/eller samarbejdspartnere også befinder sig. Derudover er medarbejdernes transporttid til arbejdet også vigtig for at finde den rette work/life balance. Afstanden til lokale faciliteter er ligeledes vigtig.
Tænk langsigtet
Når du leder efter lokale, er det vigtigt ikke kun at tænke på de næste 6-12 måneder, men også længere end dette. Hvis du forventer, at din virksomhed vil vokse, kan det være en fordel at finde udlejere, som er fleksible hvad angår plads og pris. Gør du ikke det, risikerer du at skulle på ny jagt om kort tid igen. Ved at finde fleksible løsninger, undgår du at skulle bruge unødvendigt meget tid på lokalesøgningen.
Fantastisk indlæg.Tak for deling 🙂