Svært i Slagelse
bblogo.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Brønshøj Boldklub gjorde det svært for sig selv i går, da de tabte 2-1 ude mod Slagelse. Et straffespark blev begået i kampens første minut og i starten af 2. halvleg blev hvepsene reduceret til 10 mand. Slagelse gik fortjent til pausen med en 2-0 føring, mens Brønshøj fik reduceret fem minutter før tid ved Jonas Hemmingshøj.

Vi fik en skidt start på kampen, da Christian Thorup begik straffe efter blot et minuts spilletid. Her blev Thorup fanget, da Mikkel Milton blev sendt afsted i et dybdeløb. Thorup fik revet Milton omkuld, og dommer Emil Martinussen var ikke i tvivl – straffe til Slagelse!

Straffesparket tog rutinerede Jean-Claude Bozga sig af, og han var sikkerheden selv. Vilfort hoppede til venstre, men Bozga sendte bolden fladt til højre for vores målmand. 1-0 til hjemmeholdet.

Efter cirka 15 minutter af 1. halvleg fik vi to gode muligheder for at komme på tavlen. Først fik Slagelse ikke headet ordentlig væk, men i stedet for lige ud til Mathias Veltz. Veltz forsøgte sig med en helflugter, men ramte ikke bolden rent.

To minutter senere kom Jonas Hemmingshøj til baglinjen og fik sendt bolden højt til bagerste stolpe. Her fik Aleksandar Lazarevic revet sig fri. Men det var mere bolden, der ramte Aleks, end det var Aleks, der ramte bolden. Derfor kunne målmand Sebastian Olsen nemt samle bolden op.

Men ellers var Slagelse oftere tættere på 2-0 end vi var på 1-1. Inden for to minutters tid havde hjemmeholdet tre forsøg til at fordoble føringen.

Først vi Marius Kryger Lindh blokeret sit forsøg til hjørne. På det efterfølgende hjørnespark endte bolden ved bagerste stolpe, hvor den blev headet ned i fødderne på Vilfort. Her lå 3-4 spillere og rodede rundt i hinanden, inden vi fik sparket væk. Og til sidst fik Mathias Bjaldby en stor mulighed, da han stod fri inde i feltet, men han fik headet over mål.

Lige inden pausen fik vi en mavepuster, da Marius Kryger Lindh fik sat sin mand i Slagelses venstre side. Han spillede bolden ind til en medspiller, som endte med at sparke helt forbi bolden. Men lige bag ham stod Mathias Bjaldby, som kunne sparke bolden om bag en chanceløs Kasper Vilfort. 2-0 til hjemmeholdet.

En 1. halvleg, hvor Slagelse havde chancer til flere mål. Men også en 1. halvleg, hvor vi sagtens kunne være kommet på tavlen, hvis vi havde været mere effektive.
I 1. halvlegs døende sekunder fik Dawda et gult kort, da han kom for sent i en tackling. Et gult kort, som skulle vise sig at blive kostbart.

Ford der var stadig håb for at kunne komme tilbage i kampen, men ti minutter inde i 2. halvleg kom Dawda for sent for anden gang i kampen, og blev derfor præsenteret for sit andet gule kort. Dermed rødt kort til Dawda og hullet blev lidt dybere.

I 2. halvleg tillod Slagelse os at have bolden meget. Men desværre fik vi ikke skabt meget med boldovertaget.
2. halvleg bar mest præg af mange udskiftninger og enkelte løse chancer til begge hold – hvilket også gav fornemmelsen af en rodet halvleg.

Men med fem minutter fik vi en livline af Slagelse, da Nicklas Stott Venzel fik spillet Jonas Hemmingshøj helt fri. Hemmingshøj skulle bare tage trækket udenom Sebastian Olsen og sende bolden i mål, hvilket han også gjorde. Reducering til 2-1.

Mere skete der ikke, og det sluttede derfor med et nederlag på 2-1 ude mod Slagelse, som med sejren lægger afstand ned til nedrykningsstregen. Og der bliver færre og færre hold i nedrykningskampen.

En kamp, som vi har haft rigtig mange muligheder for at komme ud af. Men ingen af disse muligheder er blevet udnyttet.
Men skal vi overleve endnu en sæson i divisionerne, så bliver vi nødt til at gribe disse muligheder og meget gerne på lørdag den 24. april kl. 15, hvor Roskilde KFUM kommer på besøg.

Slagelse – Brønshøj: 2-1 (2-0)

Opstilling – Brønshøj:
Kasper Vilfort – Christian Thorup, Oskar Tranberg (69. Anas Guendouri), Kenneth Thinter – Jonas Hemmingshøj, Oskar ”Bongo” Møller, Dawda Ngum, Nicolai Clausen – Bayan Fenwick (69. Yasin Dogan) – Mathias Veltz (46. Elias Asidah With), Aleksandar Lazarevic.

Opstilling – Slagelse:
Sebastian Olsen – Marc Nielsen (28. Magnus Drews), Jean-Claude Bozga, Nicklas Stott Venzel, Rasmus Søe Andersen – Marius Kryger Lindh (78. Cagri Erdem), Patrick Andersen, Patrick Stott Venzel, Mathias Bjaldby (78. Nikolaj Østergaard) – Mikkel Milton (72. Jacob Christensen), Frederik Christensen

Mål:
1-0: Jean-Claude Bozga, straffe (3.)
2-0: Mathias Bjaldby (45.)
2-1: Jonas Hemmingshøj (86.)

Advarsler – Slagelse:
Ingen

Advarsler – Brønshøj:
Christian Thorup (2.) og Dawda Ngum (45.)

Udvisning – Brønshøj:
Dawda Ngum, 2xgult (56.)

Dommer:
Emil Martinussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top