Sommeryoga i Degnemosen
seva_yoga_degnemosen-e1618566719815.jpg
Foto: Suzi Bloor
Lørdag den 8. maj, kl. 10 tager det lokale yogafællesskab Seva igen fat på at mødes tæt på Bellahøj Friluftsscene. Der er udendørs yoga alle lørdage hele sommeren.

Under nedlukningen blev undervisningen streamet hjem til stuerne, men nu gør myndighederne og vejret det igen muligt at mødes udendørs. Søger man ”SEVA – Et Yoga Fællesskab” frem på Facebook kan man se at gruppen i dag tæller mere end 500 medlemmer, så den lokale opbakning og interesse er stor.

– For deltagerne er der udsigt til en blid hatha yoga, der alligevel nok skal få pulsen i vejret og undervisningen er både for begyndere og øvede, forklarer Suzi Bloor, der underviser sammen med sin hjælper Mia Rytter. Man medbringer selv sin yogamåtte, og undervisningen starter præcis kl. 10 og varer en time og koster 50 kr. at deltage. Da man højst må forsamles 50 personer er tilmelding nødvendigt på tlf. 51 27 51 22. Hvis vejret er for dårligt aflyses der senest kl. 08.

Seva er stiftet af den lokale yogainstruktør Suzi Bloor og er startet i samarbejde med Kulturhuset Pilegården. Der ligger flere gratis undervisningvideoer klar i facebookgruppen, som er det bedste sted at følge med i det lokale yogafællesskabs aktiviteter.

www.facebook.com/groups/880507152432822/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top