Skakmesteren Henning Møller in memoriam
Racisme-skak-1.jpg
colourbox
Årets første nummer af Skakbladet – Dansk Skak Unions kvartalsblad – bragte midt i marts et meget trist budskab: Henning Møller var død den 17. december som følge af covid-19.

Dermed var et usædvanligt skaktalent gået bort. I 1956/57 kom den da 22-årige bornholmer – under navnet Henning Jensen – til Brønshøj Arbejder Skakklub (siden 1967 kaldet Brønshøj Skakforening). Han var ved sin ankomst til Brønshøj en habil 1. klassespiller, som allerede i foråret 1957 vandt sin nye klubs Pokalturnering.

Men det skulle hurtigt blive til meget mere: Allerede i sin debut i mesterklassen 1957/58 vandt han ret sikkert klubmesterskabet, og året efter vandt han det suverænt med 10½ af 11. Derefter stilede han lidt højere og vandt Brønshøjmesterskabet fire år i træk.

I sæsonen 1960/61 skiftede han Jensen ud med Møller, og det var med dette navn, han triumferede inden for det dengang meget stærke Dansk Arbejder Skak Forbund, hvis korrespondance-turnering han vandt 1962/63, og hvis mesterskab i nærskak han vandt i 1964.

Henning Møller havde et særligt blik for effektive angreb afsluttet med en smuk kombination. Når jeg i mine første år som teenager modtog bladet Arbejder-Skak, var det første, jeg gjorde, at gennemspille Henning Møllers smukke gevinstpartier.

Da han vandt sit tredje Brønshøjmesterskab, fik han den udsatte vandrepokal til ejendom – og året efter fik han sit navn på som den første i den nye.

I 1970 var jeg så heldig at vinde denne til ejendom. Den hører til mine kæreste minder, ikke for sin sølvværdi, men for især to af de navne, der er indgraveret: 1962: Henning Møller og 1964: Bjørn Brinck-Claussen (nordisk mester i 1963 og siden danmarksmester tre gange) – og ikke kun for deres meritter på skakbrættet, men også for deres gode lune og kammeratskab.

Æret være Henning Møllers minde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top