Når drøm bliver til virkelighed
Debat_web.png
Mere grønt

Det bedste ved politik er, når lokale ideer kan forenes med fællesskabets muskler, og man kan skabe nye og bedre rammer for menneskers daglige liv.

Det er situationen omkring Brønshøj Torv, hvor Brønshøj-Husum Lokaludvalg i flere år har haft en et ønske om at gøre Brønshøj Gamle Skole til kulturhus. Det er et bredt flertal på Københavns Rådhus, der netop har besluttet, at få dette ønske finansieret og gjort til virkelighed.

Jeg ønsker alle gode kræfter tillykke med det.

Socialdemokratiet – og jeg selv som overborgmesterkandidat – har en ambition om, at København skal være mere grøn. Derfor har jeg netop fremlagt udspillet “Grønne åndehuller til alle”.Vi skal i København i langt højere grad finde en grøn balance, så vi skal begrønne både nye og eksisterende dele af byen.

Brønshøj Torv indeholder mange muligheder. Der er allerede noget grønt i tilknytning til torvet, men spørgsmålet er om vi ikke skal have færre fliser og mere grønt, og om området ikke kan tænkes samlet som en lille park. På samme måde kan man også overveje, om Husum Torv kan gøres grønnere og hyggeligere.

For mig er det afgørende, at begrønning af de eksisterende områder i byen og de kommende sker med udgangspunkt i borgernes ønsker.
Derfor håber jeg, at vi i den kommende tid kan tage en snak om, hvilke arealer i Brønshøj og Husum vi kan begrønne og hvordan.

Jeg ønsker et København der er mere fælles, mere lige og mere grønt.

1 kommentar om “Når drøm bliver til virkelighed”

  1. Lisbeth Marner siger:

    Lyder jo alletiders med ‘grønne åndehuller til alle’, men foreløbigt bebygges der flere åndehuller end der skabes!! Hvad med at indføre et stop for fældning af træer i København på linje med tidligere tiders skattestop? Følg RedByensTræer for at se hvor mange gamle træer, der fældes i København! Træer som det tager 3-4 årtier at erstatte. Et total stop vil være klart mere virkningsfuldt end lidt græsplæne i stedet for fliser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top