Situationen på fødeafdelingerne i hovedstadsområdet
Debat_web.png
Alt for mange mødre fra Region Hovedstaden og Region Sjælland har kontaktet mig i de seneste par uger med historier om utrygge fødsler. De fortæller om overtrætte jordemødre, stressede læger og generelt utrygge forhold på nogle af fødeafdelingerne.

Alt for mange mødre fra Region Hovedstaden og Region Sjælland har kontaktet mig i de seneste par uger med historier om utrygge fødsler. De fortæller om overtrætte jordemødre, stressede læger og generelt utrygge forhold på nogle af fødeafdelingerne.
Jordemødrene bekræfter historierne. De har masser af overarbejde, og så mangler de tid til de fødende som følge af besparelser, og fordi mange af deres kolleger har sagt op, er søgt væk fra det offentlige eller er gået ned med stress som følge af arbejdsforholdene.
Det er en ond cirkel – for så får dem, der er tilbage endnu mere travlt.

For fire år siden sagde fødselschefen på Rigshospitalet sin stilling op i protest mod besparelser. De seneste ugers historier vidner nu om, at der på visse afdelinger i hovedstadsområdet og på Sjælland ikke er sket nok forbedringer siden dengang. Af alle steder må vi kunne garantere trygge omgivelser på fødegangene. Der skal handles. Nu.

Det er på tide, at Regeringen lever op til aftalen fra forståelsespapiret: Kvaliteten i sundhedsvæsenet skal styrkes, og forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, skal forbedres.
Sundhedsministeren har for nyligt lovet forbedringer, herunder at mødre skal få ret til to døgns ophold på sygehuset efter fødsel. Det løfte vil vi i SF holde ham op på.

Men retten til to døgns ophold er i sig selv ikke nok. Fødeafdelinger i hovedstaden har øjeblikkeligt brug for et ordentligt løft, så flere familier får trygge fødselsoplevelser uden stress eller ar på sjælen. Et vigtigt led heri er, at arbejdsvilkårene på fødeafdelingerne skal forbedres, så flere jordemødre får lyst til at blive i jobbet på de offentlige sygehuse. Der brug for en aftale med det samme. I en velfærdsstat som Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top