Nye hvepse i boet
Yasin-Dogan.jpg
19-årige Yasin Dogan fra søndagens træningskamp mod Slagelse, hvor han havde en fod med i vores første mål. Foto: Christian Haslund
FODBOLD: Brønshøj Boldklub henter den 19-årige offensivspiller Yasin Dogan, som senest har været i Hvidovre. Samtidig tilføjes Ahmed Alswafi, Rasmus Robrahn og Mathias Gravesen også til truppen. Derudover er Brahim Gassa ny assistenttræner i klubben.

Yasin Dogan har fået sin fodboldopdragelse i Hvidovre, hvor han i sommeren 2020 blev flyttet til 1. holdstruppen. Dogan har fået otte kampe i efteråret for Hvidovre – alle som indskifter. Fem af kampene var i 1. division, mens de tre andre var i Sydbank Pokalen.

– Dogan er en ung og spændende spiller med små og hurtige fødder. Dogan er stærk mand mod mand samt god til at sætte spillet op. Som 19-årig skal der bygges på, men han er klar til at gå ind allerede nu og kæmpe om pladserne, siger sportschef Thomas Ibsen.

Hvepsene tilføjer også forsvarsspiller Ahmed Alswafi (Fremad Amager), midtbanespiller Rasmus Robrahn (Tårnby FF) og målmand Mathias Gravesen (BSF).

Derudover så er Brahim Gassa ny mand i staben. 27-årige Brahim har tidligere være ungdomstræner i HIK samt assistent for Frems førstehold, da Lasse Holmgaard var cheftræner i klubben fra Sydhavnen. Brahim går også ind og besætter rollen assistenttræner i Brønshøj. Her vil han bl.a. stå for analyse og deltage i den daglige træning.

Tilgange – vinteren 2021
Ahmed Alswafi, forsvar (Fremad Amager)
Anas Guendouri, midtbane (egne rækker)
Andreas Horsebøg, forsvar (Avarta)
Kenneth Thinter, forsvar (AB Tårnby)
Mathias Gravesen, målmand (BSF)
Mathias Veltz, angreb (GVI)
Oskar Møller, forsvar (Rønne IK)
Rasmus Robrahn, midtbane (Tårnby FF)
Yasin Dogan, midtbane (Hvidovre)

Afgange – vinteren 2021
Adil Guendouri, angreb (Skovshoved)
Devrim Sahin, midtbane (Skovshoved)
Frederik Nørrestrand, midtbane
Jenus Saleh, midtbane
Lucas Petersen, midtbane (Braatvåg, Norge)
Nicolaj Fallentin, målmand
Rasmus Zinck, angreb (Skovshoved)

Hele truppen kan ses her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top