Den lille budgetaftale er på plads – her skal pengene bruges
Pengesedler-colourbox.jpg
Rådhusets partier er netop blevet færdige med at forhandle om hvordan pengene i overførelsessagen skal fordeles

Penge til børnene, til tænderne, til de udsatte og til kulturlivet i Brønshøj. Det er hvad vi ved pt om overførelsessagen.

Ved afslutningen af forhandlingerne om fordelingen af pengene som er blevet til overs efter den seneste budgetaftale, er der sat en stor portion penge af til børn og unges trivsel efter et år med nedlukninger og fjernundervisning uden fysisk kontakt til lærere, pædagoger og kammerater. Der er i alt afsat 17 millioner kroner til at styrke fællesskabet for børn og unge i byen.

På Pilegården er der nu afsat penge til en supplerende anlægsbevilling til etablering af en yderligere tandklinik.

Til Brønshøj Gamle Skole er der afsat penge til basisistandsættelse og lovliggørelse således, at der kan åbnes et kulturhus og etableres et produktionskøkken.

På socialområdet er der lavet en coronapakke som er målrettet de socialt udsatte borgere og borgere med handicaps som har været meget isoleret som følge af nedlukningen. Det drejer sig om 13 millioner kroner.

Vi følger op med uddybende beskrivelser og udtalelser fra borgmestrene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top