Nu er pebersprays ulovlige
Kasse-med-pebersprays-scaled-e1612264592728.jpg

Kasse med pebersprays. Foto: Københavns Politi

Kasse med pebersprays Foto: Københavns Politi
Hvis du har en peberspray kan du aflevere den til myndighederne frem til den 31. marts

I to år har danskerne kunnet købe en peberspray og have den i hjemmet til selvforsvar helt lovligt. Men et flertal i Folketinget har besluttet at rulle den lov tilbage.
Det betyder, at det fra i dag, den 1. februar 2021, ikke længere er lovligt at købe og besidde pebersprays for borgere. Det er heller ikke længere tilladt at have en peberspray i hjemmet uden en tilladelse fra politiet.

I en periode fra den 1. februar til den 31. marts 2021 vil det dog være tilladt at transportere en peberspray, hvis man er på vej hen for at skaffe sig af med den fx ved at aflevere den til politiet.
Tansporten skal ske direkte fra hjemmet til nærmeste afleveringssted, og der vil ikke kunne gøres andre ærinder undervejs.
Der er som udgangspunkt ikke en fare i, at man transporterer en intakt peberspray i en taske, men man skal sikre sig, at den ikke kan udløses. 
Københavns Politi opfordrer til, at man transporterer pebersprayen på en sådan måde, at man ikke fremstår truende overfor andre. 

– Vi opfordrer til, at man hurtigst muligt og inden den 31. marts får skilt sig af med sin peberspray, hvis man ejer en. Det kan man for eksempel gøre ved at aflevere den til os i ekspeditionen på Hovedbanegården, siger leder af Center for Borgerservice, vicepolitiinspektør Paw Kaltoft.

Ekspeditionen på Hovedbanegården har åbent mandag til fredag kl. 08.00-21.00 og i weekender og helligdage fra kl. 10.00-17.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top