Første sø er godkendt til færdsel
Is-paa-soeerne-Ursula-Bach-e1613154137261.jpg

Is på søerne Foto: Ursula Bach

Is på søerne Foto: Ursula Bach
Københavns Kommune har godkendt den første sø til færdsel og skøjtedans. Den ligger i Brønshøj
Isen på gadekæret ved Brønshøj Torv er nu åben for færdsel og skøjteløb. Husk at holde afstand og tage hensyn. Isen på flere andre søer er lige ved at være der, og derfor måler vi den igen lørdag. Vi sætter skilte op de steder, hvor isen er tyk nok til at være sikker at gå ud på, skriver Københavns Kommune fredag tidlig aften på deres facebookside. 
 
I løbet af fredagen er der sat advarselsskilte op ved flere af de søer, hvor isen endnu ikke er tyk nok. Det er kun tilladt at gå ud på isen de steder, hvor der står et blåt skilt med ’Færdsel på isen er tilladt’.
 
Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor tyk isen skal være for at blive godkendt til færdsel. Det kan også svinge fra sø til sø fordi lokale forhold som strøm og siv eller græs i vandet, kan gøre at isen er mere lumsk. 
 
 

Gode råd

 
TrygFonden har en række gode råd om færdsel på is: 
  • Dybe sprækker i isen kaldes gardiner. De kan bruges til at bedømme tykkelsen af isen, da isen altid er mindst ligeså tyk som gardinerne.
  • Hvis isen brister i stjernemønster, når du træder på den, er den ikke tyk nok til at gå på.
  • Hvis stjernemønstret i isen bliver omkranset af cirkelformede sprækker, så er du ved at gå igennem isen.

Skulle uheld være ude, er der også råd at hente hos TrygFonden

Hvis du falder gennem isen

  • Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
  • Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i, og sæt albuerne på isen.
  • Råb efter hjælp!
  • Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
  • Mav dig fremad mod land, til isen igen kan bære.
  • Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op. Bevæg dig mindst muligt.

Hjælp en, der er faldet gennem isen

  • Ring 1-1-2.
  • Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
  • Læg dig ned på maven.
  • Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr til personen i vandet og hold fast i linen.
  • Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
  • Ræk aldrig din arm ud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top