I bydelen er julen flyttet ind
Jul-Husum-Bypark-01-49-20.jpg

Julen er også kommet til Husum Bypark. Opstillet af Husum Juletræsforening. Foto: Kaj Bonne

Juletræ i Husum Bypark, Foto: Kaj Bonne
Smukke træer og dekorationer lyser op og giver lidt ekstra varme og hygge i en kold tid

Juletræet på Brønshøj Torv

Jes Bisgaard Haslund (tv.) og Martin Greve Halse har ansvaret for det smukke træ på Brønshøj Torv.
Foto: Kaj Bonne

I Husum Bypark er julen flyttet ind
I Husum Bypark er træet kommet op. Lysene blev tændt lørdag den 28. Men det var uden juletræsfest overhovedet og heller ingen begivenhed om tændingen.
– Vi plejer at uddele 300 slikposer. Så der er nok omkring 500 mennesker forsamlet. Det kan vi ikke i år, siger optiker og indehaver af Husum Special Optik, Johnnie Jørgensen som sammen med glarmester Klaus Juhl fra Husum Glarmester står bag foreningen Husum Juletræs Forening.
De to plejer at stå bag en stor juletræsfest med musik, korsang, taler og diverse lækkerier som samarbejdspartnerne sælger. Men altså ikke i år.
– Vi håber at komme stærkt tilbage til næste år, siger Johnnie Jørgensen.

Julen er også kommet til Husum Bypark. Opstillet af Husum Juletræsforening. Foto: Kaj Bonne

Lys til hele Tingbjerg
Tårnhuset som er Tingbjergs og hele Brønshøjs højeste bygning får også lys på til denne mørke tid
Den første december tændtes julelysene på toppen af Tingbjerg. Tårnhuset er den højeste bygning i vores bydel med sine 12 etager og traditionen tro tændes julelysene på toppen den 1. december.
I forbindelse med tændingen blev der uddelt risalamande fra Kirstens Konditori ved Husum Bypark over for Føtex mellem kl. 15 og 16.45 samt mellem 17 og 19 på Bygården ved Lidl.

Det er Nærpolitiet Nordvest og Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab som stod bag arrangementet og den hyggelig stund. Ved samme lejlighed var der også mulighed for at få en af de små handy håndsprit som Københavns Kommune har fået lavet.

Igen lys på Husum Torv
Takket være Lis Søkvist er der igen kommet mere lys i mørket på Husum Torv. – Jeg er blot en mangeårig borger i Husum som har syntes, at Husum Torv efter at vort juletræ, torvet blev flyttet til Husum Bypark for ca. 5- 6 år siden, i de mørke vintermåneder var blevet så trist og uden stemning op til julehøjtiden, siger Lis Søkvist, som ved hjælp af større eller mindre beløb fra de forretningsdrivende og et pænt beløb fra Brønshøj Husum Lokaludvalg hat fået samlet bidrag ind til at kunne få sat lyskæder i træernes top på torvet, for at give lidt hyggestemning og dermed også lidt mere tryghed.

– Det har ikke været så let at få kommunen til at give os tilladelsen, som har taget mere end tre måneder, men bl. a. ved hjælp den konservative gruppeformand Jakob Næsagers hjælp, lykkedes det. Jakob Næsager, som også er sit partis spidskandidat til kommunalvalget til november næste år, deltog også i lystændingen på Husum Torv torsdag i sidste uge.

Lis Søkvist (tv.) står for lys og stemning på Husum Torv. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top