Hans Hedtoft – Jødernes fremmeste redningsmand (1:2)
Kaare-2.jpg
Historien Kaare Vissing fortæller om Brønshøj-Husum under besættelsen og her er første del om Hans Hedtoft

Den tyske besættelsesmagts aktion mod de danske jøder i oktober 1943 blev den begivenhed – provokation! – som for alvor drog hundredvis, ja tusindvis af danskere ind i den illegale indsats mod nazismens uhyrligheder.

Mange af disse danskere nøjedes med dette fredelige gøremål, mens andre blev optaget i den egentlige modstandsbevægelse som sabotører eller med anden væbnet kamp. Langt de fleste jødehjælpere ydede deres indsats ved efter den 2. oktober at skjule jøder her i Danmark eller med at sejle dem over til Sverige.

Men alt dette, der reddede langt over 6.000 af landets 7.000 jøder, havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke en mand i den tyske lejr og nogle få ledende danske socialdemokrater havde advaret det jødiske samfund sidst i september 1943. Af de sidstnævnte spillede Hans Hedtoft (1903-1955) den helt store rolle – og hans modige indsats gennem hele Besættelsen bør derfor ristes en rune.

Hans Hedtoft blev født den 21. april 1903 i Århus, hvor han voksede op i et arbejderhjem. Han viste tidligt flair for politik og var med fra starten i det i 1920 dannede Danmarks socialdemokratiske Ungdom, som han blev formand for i 1927 – samme år blev han gift med Ella Holleufer, med hvem han fik tre børn.

Thorvald Stauning, der i 1929 blev statsminister for anden gang, havde ligesom den øvrige partiledelse øje for Hedtofts kvaliteter og hentede ham til København samme år, hvor han blev en ihærdig arbejdskraft for partiet – ikke mindst i dettes kamp mod kommunismen, fascismen og nazismen. Dette viste sig eksempelvis i Hedtofts engagement i Matteotti-fonden, hvis formål var at støtte landflygtige antifascister.

1935 blev et markant år for Hans Hedtoft. Med hele sin energi bidrog han stærkt til, at Socialdemokratiet under sloganet ”Stauning eller kaos” vandt en stor sejr ved valget – og at han selv kom ind i Folketinget, hvor man var spændt på hans jomfrutale, som blev et voldsomt angreb på de konservatives halvnazistiske MF’er Carsten Raft.

Det var også i 1935, at Socialdemokratiet oprettede HIPA (Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda-Afdeling), et værn mod de tre ovennævnte diktatoriske ismer, hvoraf de to sidstnævnte havde knust arbejderbevægelserne i Italien og Tyskland.

I HIPA kom Hedtoft til at spille en meget betydningsfuld rolle.
Som københavner boede Hedtoft og familien først på Nørrebro. Siden flyttede de til Frederikssundsvej 122D, 1. sal (på hjørnet af Hyrdevangen med udsigt ud over Brønshøjparken og Louisehullet). Og i 1939 købte de hus på Fuglsangs Allé 63, hvor fru Ella og Hans boede frem til deres alt for tidlige død (1954 henholdsvis 1955). Efter bare et par år i hovedstaden valgte Hedtoft at stille op (til Folketingsvalg) for sit partis 15. kreds: Utterslev, som han helt frem til sin død havde et fremragende samarbejde med.

1939 er kendt som året, hvor 2. Verdenskrig indledtes. Det blev også det år, hvor Stauning, træt efter de seneste ti års tærende slid som statsminister, overdrog Hedtoft sit partis formandskab, så han selv kunne vie sin vigende vitalitet til at lede landet.

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, havde Hedtoft et meget dårligt navn hos de danske nazister og dermed den tyske besættelsesmagt. Nogle af årsagerne hertil er nævnt ovenfor, og det fik især to af det danske nazistpartis medlemmer af Folketinget til at vejre morgenluft: Aage Henriksen anklagede fra tingets talerstol Hedtoft for at være landsforræder og uværdig til at sidde i tinget. Og Th. M. Andersen skrev pjecen ”Hedtoft-Hansen og Hartvig Frisch maa straks fjernes fra Den danske Rigsdag”. (1) I modsætning til Frisch lod Hedtoft sig ikke skræmme af, at tyskerne nu stod i landet.

Han fortsatte, ligesom de konservatives leder Christmas Møller, sin kritik, som dog nu var mere dæmpet og mere præcist adresseret de danske nazister. For Hedtofts vedkommende blev resultatet et kompromis, der gik ud på, at tyskerne i februar 1941 var villige til at lade Stauning blive på posten som statsminister i den samlingsregering, som så dagens lys i sommeren 1940, mod at Hedtoft fratrådte som formand for Socialdemokratiet og visse andre poster – men dog kunne fortsætte som medlem af Folketinget.

Derefter forholdt Hedtoft sig mere i ro, ikke mindst fordi han nu gik over til en såkaldt halv-illegal tilværelse med forbindelser til modstandsbevægelsen på den ene side og den tyske skibsbefuldmægtigede, G. F. Duckwitz, på den anden side – forbindelser som især to gange efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943 skulle få afgørende positiv betydning for den danske befolkning!

(1) Hans Hedtoft hed oprindeligt Hans Hedtoft-Hansen og fik først efter 2. verdenskrig sit her benyttede navn. Hartvig Frisch havde i 1933 skrevet et af det 20. århundredes mest betydelige politiske værker, ”Pest over Europa”, som var en stærk kritik af de her i artiklen tre nævnte ideologiske ismer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top