Genbrug julens blomster i haven
Julerose.jpg
Haveselskabet giver tips til hvordan du kan genbruge julens blomster i haven

Der er mulighed for at genanvende meget af julens pynt efter højtiden. Hyacinter og tulipaner med løg pryder ofte juledekorationer, og de kan med fordel plantes ud i haven, når de er færdige med at pynte indendørs. Men de skal graves ned med blade på.

– Det er vigtigt, at man ikke klipper bladene af, for der sidder kraft i bladene, som trækker ned i løget og er med til at danne næste års blomst. Man kan lade blomsten visne ned, til bladene falder af, eller grave løget ned med blade på, og så vil de blomstre i haven i foråret et år senere, forklarer Louise Møller fra Haveselskabet.

Julerosen et godt bud. Den har bedst af ikke at være inde i en varm stue alt for længe, og derfor er det oplagt at plante den ud lige efter jul. Julerosen blomstrer på et tidspunkt, hvor næsten intet andet blomstrer, og derfor er den så fin i haven. Den kan også sagtens stå i en krukke, hvis man ikke har plads i bedet, siger Louise Møller.

Giv juletræet til haven

– Når julen pakkes helt væk igen, kan haven også få glæde af juletræet. Grenene kan klippes af juletræet og lægges over sarte planter. Det er ofte først i januar-februar, at vinteren rigtig kommer, og sarte planter skal beskyttes. Men hvis man har rododendron eller et surbundsbed, er det oplagt at dedikere juletræet til det. Findel træet i så små stykker som muligt eller kør det gennem komposthakkeren og læg det i surbundsbedet. Det er med til at holde pH-værdien i bedet lav, forklarer Louise Møller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top