Et ambitiøst projekt
Beretning-fra-det-20.-arhundrede-bind-1_COV-1.jpg

Jeg er gård mig bygge vil af Bjarne Gertz

Det er et ambitiøst projekt, som forfatteren Bjarne Gertz er påbegyndt med sin roman ”Jeg en gård mig bygge vil”, et digert værk på 357 sider (s. 5-361) og første bind i en serie kaldet ”Beretning fra det 20. århundrede”. Kaare Vissing anmelder Bjarne Gerts historiske slægtsføljeton

Der er tale om en slægtsføljeton, som tager sit udgangspunkt midt under Besættelsen 1940-45, nærmere bestemt i foråret 1943.

Hovedpersonen er den ihærdige, men stædige familiefar, Svend Jensen, der er gift med Gudrun, som i datidens ånd modstræbende må følge sin mands tvivlsomme påhit. Parret har syv børn – hvad der ikke var helt ualmindeligt dengang – så der er noget at arbejde med både i denne og de kommende romaner, ikke mindst fordi børnene har vidt forskellige talenter.

Rent geografisk tager romanen sit udgangspunkt i familiens hus, hvis adresse angives præcist, Stenmaglevej 30 i Husum, endda tilføjet telefonnummeret Bella 1585, hvilket indikerer, at forfatteren har boet der som barn. Det er derfor nærliggende at bringe de to kapitler, der nøje beskriver Husum, i fokus i denne anmeldelse.

I begyndelsen af romanen er Svend Jensen en lidt frustreret kusk og arbejdsmand, der drømmer om sit eget lille landbrug – et ønske der mere fremskyndes af hans irritation over sin nævenyttige, unge kørselsleder end over tyskernes tilstedeværelse i landet.

For selv om indgreb i friheden som mørklægning og rationering på en række varer er generende, så er nazisternes hærgen i al sin gru ikke kommet til Husum endnu – men han kan alligevel bruge verdensmagtens tyranni som argument over for sin kone til at flytte ud på landet, mens det reelt er den ulidelige arbejdsleder, han vil væk fra.

Hustruen er fortvivlet over at skulle forlade huset i Husum, som forfatteren beskriver fint med en række detaljer, der tilsammen giver et fint billede af bydelen, som den tog sig ud dengang – hvor den gamle landsby med omliggende landbrug foretog næste skridt i sin urbaniseringsproces, fra gartnerier til kolonihaver, villakvarterer og rækkehus-beboelse samt bagerier, mejerier og købmandsforretninger, efter at den sammen med Brønshøj landsby var blevet indlemmet i Københavns Kommune i 1901.

Således hører vi blandt andet om Tuborgs Brønshøj-depot, Husum Torv, Bella Bio, nogle præcist adresserede købmænd, Husum Motormølle, Handelsgartneriet, som blev overtaget af kommunen, der så byggede 350 rækkehuslejligheder til familier med mindst tre børn, Husum Skole, hvor alle familiens børn fik deres undervisning, Ellegården ved Mørkhøjvej, Filmklubben for børn på Husum Møllekro, og Korsager Allé, som blev gravet op i 1939, da kommunen kloakerede kvarteret.

I kapitel 3 (sommeren 1943) lykkes det så for Svend Jensen at købe en gård med 27 tønder land af nogle gamle frøken-søstre – midt mellem Veksø og Hedehusene. Dermed begynder hans og familiens fortvivlelse.

Hans landbrug rammes af misvækst og andre ulykker, og trods sin enorme flid og kampgejst er han ikke dygtig nok til at tackle modgangen. Tyngdepunktet i romanen er de mange sider med beskrivelser af hans og de ældste sønners halsløse gerning i det lille landbrug, noget af en ørkenvandring for dem – ligesom for de mindre læsevante af romanens læsere på grund af de mange detaljerede beskrivelser af de forskellige gøremål, men interessant for dem, der selv har arbejdet med landbrug eller har en nysgerrighed derom.

Som et nostalgisk refræn lyder det med jævne mellemrum i resten af romanen, at især hustruen Gudrun husker tilbage på tiden i huset i Husum med vemod. Derved kommer der noget ”blichersk” lidende over romanen à la ”ak, hvor forandret” (jævnfør St. St. Blichers noveller ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” og ”Hosekræmmeren”).

Men ellers er det mest Johan Skjoldborg (1861-1936) og hans gennembrudsroman ”En stridsmand” fra 1896, der gjorde ham til ”husmændenes digter”, man tænker på som en mulig inspirationskilde til Bjarne Gertzs roman – dog med den væsentlige forskel, at modgangen i Skjoldborgs roman får dennes hovedperson, Søren Brander, til at søge trøst i flasken, mens Svend Jensen nøjes med ædruelig forbitrelse.

Nogle ærgerlige fejl skæmmer desværre bogen, eksempelvis er det svært at se pointen i, at der er to kapitler 4. Dertil angives hovedpersonens fulde navn på romanens første linje til at være Svend Georg Josef Jensen, mens det både på side 26 og 359 er Svend Georg Jakob Jensen. Forfatterens uddannelse, cand.mag. i engelsk, latin og musik, borger for et ordentligt sprog, men med så mange sider kan fejl ikke undgås, eksempelvis bryder jeg mig ikke om pleonasmen ”stadig fortsat” (side 14).

Disse fejl hindrer dog ikke, at den overordnede konklusion må være, at Bjarne Gertz med sin roman er påbegyndt opførelsen af et vældigt værk!

Bjarne Gertz: ”Jeg en gård mig bygge vil”, 361 sider, forlaget mellemgaard, 2020.

Bjarne Gertz bor i Husum og er cand. mag. og tideligere gymnasielærer. Han har bland andet skrevet romaner, skuespil og noveller. Han har også oversat rekster af Shakespeare og elizabet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top