En del af den nye nedlukingsplan er, at også de mindste klasser sendes hjem. Det betyder at SFO, KKFO og klubtilbud også er lukket mellem jul og nytår. Der bliver oprettet nødpasning
Fjernundervisningen udvides nu til grundskolens mindste klasser for de elever, der endnu ikke er gået på juleferie. Derfor hjemsendes elever i 0.-4. klasse i grundskolen, herunder SFO og klubtilbud, fra 21. december til og med 3. januar 2021. Der vil dog være mulighed for nødpasning.
Desuden sendes elever på efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler, kostelever på ungdoms- og voksenuddannelser og folkehøjskoler samt elever på Forberedende Grunduddannelse og Autisme Spektrum Forstyrrelses-klasser i gymnasiet hjem.
Sårbare børn og unge, kursister og deltagere, herunder i specialsko- ler og specialklasser m.v., STU, TAMU og specialundervisning for voksne har fortsat fremmøde. Endvidere undtages personer på kosttilbud og folkehøjskoler med bopæl i udlandet samt personer, der af anden grund ikke har mulighed for at rejse hjem, fra hjemsendelse.