• Og et gratis tilbud til landets politikere, hvordan man laver ”billig” miljøforbedring.
Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Miljøstyrelsen har vi i Danmark omkring 700.000 brændeovne og pejseindsatser. Partikeludledningen fra brændeovne vurderes at være skyld i 550 for tidlige dødsfald pr. år.
Derudover er brændeovne i Danmark og især i hovedstadsområdet skyld i blodpropper i hjerte og hjernen, lungesygdomme som lungebetændelse og bronkitis hos børn, voksen og ældre.
Partikelforureningen i hovedstadsområdet er meget høj pga. brændeovne.
Så hvis vi alle i Danmark slukkede ilden i 1,5 år har vi reddet lige så mange dødsfald som corona-epidemien har medført. Og det er faktisk en nærmest gratis måde at redde menneske liv på. Man skønner det koster mellem 7 og 41 kr. pr. optændingstime for samfundet pga. følgevirkninger af forureningen.
Så husk næste gang du tænder for hyggen, så er det ikke hyggeligt for dem der bliver syge omkring dig.