Vilde heste i mosen
Heste-Vilde-i-HG-04-45-20.jpg

De vilde konikker som racen hedder er tre unge hopper.

Utterslev Mose har fået vilde heste og man regner med, at de vil kunne øge biodiversiteten i området fra Badesøen og op til Høje Gladsaxe i deres 12 hektar store fold

Gladsaxe Kommune har netop sat tre hopper af racen Konik ud i den omkring 12 hektar store indhegning ved Høje Gladsaxe Park lige neden for Høje Gladsaxe.

Både Københavns Kommune og Vejdirektoratet har afgivet areal til naturprojektet som introduktion af vilde heste er.
De helårsgræssende heste skal styrke biodiversiteten i naturområdet ved Høje Gladsaxe Park.

– Lidt mere rod i naturen er godt for biodiversiteten, siger biolog ved Gladsaxe Kommune og projektleder på naturhesteprojektet, Ayla Nurkan Gretoft.

Miljømedarbejder ved Brønshøj-Husum Lokaludvalgs sekretariat, Jens Christian Elle, er begejstret.

– Det er dejligt at opleve samarbejdet mellem Gladsaxe og Københavns kommune om dette projekt. Det bliver fantastisk at opleve disse vildheste indtage det bakkede og sumpede landskab omkring Bademosen. For et par år siden blev der etableret et kogræsserlaug og før det et fåregræsserlaug.

Hestene vil med deres adfærd skabe lysninger i krat og skov og sørge for, at der kommer flere blomster og mindre græs. De vil spise siv og trampe i vandhullerne, så̊ disse forbliver lysåbne til glæde for diverse padder og for eksempel guldsmede

– De kommer først til at spise græs, for det kan de bedst lide. Derefter vil de gå i gang med andre planter og buske, så mosen bliver åbnet mere op. De vil også skabe partier med bar jord med deres hove. Det hele er til gavn for biodiversiteten. Maskiner kan bare ikke det samme som græssene dyr, siger biolog Ayla Nurkan Gretoft.

De vilde heste i Utterslev Mose er allerede et tilløbsstykke

Vintermad?

Om vinteren gnaver hestene i træernes bark og knopper, og skaber dermed veterantræer, som giver nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser.

Konikker som disse er meget hårdføre og vant til at gå ude året rundt. Derfor behøver de ikke et skur sådan som andre heste men vil søge ly i krattet. Skulle vinteren blive rigtig hård, vil Gladsaxe Kommune sørge for et tørt leje og læ, skriver de.

I forhold til færdsel i folden er reglerne som i resten af parken. Du må gerne færdes der også med hund, så længe den er i snor.

Racen er kendt for at være ikke-opsøgende , og så længe man ikke fodrer dem og holder en afstand på 30 meter, vil de også holde sig på afstand.

Det er vigtigt, at de ikke fodres – heller ikke om vinteren – af to årsager. Dels vil heste, som bliver fodret, opsøge mennesker og det kan resulterer i heste, som napper og maser. Dels kan vinterfordring gå ud over naturprojektet som hestene er, fordi buske og træer skal gnaves i om vinteren.

Hestene skal rode op i naturen og vil med både sit rod og sine efterladenskaber give plads til mange flere insekter

Tyske polakker

Hestene ligner de vildheste, der engang har levet i Danmark.
De konkrete tre unge hopper kommer fra en flok i Slesvig.

Gladsaxe Kommune har bedt om at få tre som så lidt forskellige ud, så man vil kunne vise bredden i racens udseende.

– De har alle tre det oprindelige udtryk med højden og den brede, dybe bug. Det er sådan den oprindelige eurasiske vildhest også så ud, fortæller Ayla Gretoft.

Wikipedia oplyser at racen stammer fra Polen og at ordet Kon betyder hest på polsk.
Konikken menes at være slægtning til tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske heste. Hesten er omkring 134 cm over skuldrene, og har en cirka brystomkreds på 168 cm

Biodiversitet kommer

Dyrenes efterladenskaber i form af hestepærer er levested for specialiserede svampe og insekter.

– Der kommer til at komme mange flere levesteder for alt muligt. Altså alt muligt, understreger Ayla Gretoft.

Flere blomster, hestepærer, veterantræer og lysåbne vandhuller, øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter. Flere insekter betyder også mere mad til fugle, flagermus og padder.

– Hestene kommer direkte til at pleje området omkring bademosen til gavn for padderne. Udover at bidrage til naturplejen, skaber de oplevelser og styrker troen på at Utterslev Mose kan udvikle sine kvaliteter som bynær naturpark, siger Jens Christian Elle.

Ændringerne i naturen vil forplante sig opad i fødekæden og øge fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus.

Konik menes at være en slægtning til de oprindelige vilde hest i Østeuropa. Foto: Kaj Bonne

Rewilding af naturen

At genintroducere store planteædere som heste i naturen kaldes også rewilding. Det betyder grund-læggende, at man får de naturlige processer tilbage.
Store planteædere som vildhest, urokse og elg har i fortiden været vidt udbredt i Danmark.
Der findes vilde heste på Langeland, på Mols og i Lindenborg Ådal syd for Aalborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top