Unge føler sig pressede
pressede-unge-colourbox-.jpg

pensive schoolchildren sitting at desks with laptops in school

Over en årrække har trivselsmålingerne været nedadgående. I København er trivslen i fremgang selvom det stadig ikke er godt nok. Foto: Colourbox
Ny rapport belyser at seks ud af 10 unge er bekymrede og pressede over uddannelse og fremtid

Børns Vilkår har sammen med TrygFonden netop udgivet rapporten ”Skolen og det trygge klassemiljø”.
Rapporten konkluderer at særligt for de ældste elever kan tanker om fremtiden efter grundskolen være forbundet med usikkerhed og bekymringer.

62 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de føler sig pressede, når de tænker på deres fremtid og de uddannelsesvalg, der venter dem.
– Jeg er bange for, at jeg ikke kan blive til noget, beskriver en 16-årig pige i et brev til BørneTelefonen, der indgår i den nye rapport, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse, ca. 3.800 samtaler på BørneTelefonen og 57 interviews med børn og unge.

Denne rapport er den anden af flere rapporter om børn og unges oplevelse af pres og stress. Første rapport blev udgivet tidligere i 2020 og handler om, hvordan krop, køn og digital adfærd har indflydelse på stress blandt børn og unge.

Kommunen gik i gang
I Københavns Kommune viste trivselsmålingen fra skoleåret 2018/2019 at det gik ned ad bakke med både den sociale og den faglige trivsel.
Tallene faldt med både 1, 2 og op til 4 procentpoint. De store fald skete særligt i forhold til den støtte, inspiration og inddragelse som eleverne oplevede fra deres lærere.
Derfor satte et politisk flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune en såkaldt Trivselspakke med en række nye tiltag, der skal styrke elevernes trivsel og give dem større lyst til at gå i skole i gang, meddelte de i en pressemeddelelse i februar 2019.

Året efter viste trivselsmålingen at det gik bedre. Der var fremgang på en lang række punkter, men de er stadig ikke på niveau med skoleåret 2017/2018.
– Der er ingen tvivl om, at mange unge oplever en stress og et forventningspres, som ikke tidligere var så udtalt. Samtidig føler ganske mange sig ensomme, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

I sidste måned kom den nyeste nationale måling af de danske folkeskoleelevers trivsel. Man kan se at der i København, at der hos eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er en positiv udvikling i den sociale trivsel. Målt ud fra forskellige parametre går det bedre med deres trivsel.

– Men det ændrer ikke ved, at der sidder elever i de københavnske skoler, som eksempelvis er bange for at blive til grin i skolen, som ikke føler sig trygge i skolen, eller som ikke selv synes, de klarer sig fagligt godt, udtaler borgmesteren yderligere.

Mange steder fra
De unge i 9. klasse fortæller ifølge rapporten, at presset kommer mange steder fra. Bekymringen for ikke at kunne klare sig i uddannelsessystemet og for at blive erklæret ikke-parat i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering fylder, ligesom presset over ikke at gøre det tilstrækkeligt godt i rækken af afgørende terminsprøver, tests og eksaminer.

– Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med krav om konstant at skulle præstere. Nogle oplever det som at være reduceret til et tal, ikke at være ‘god nok’ eller ikke at kunne ‘slå til’. Konsekvenserne er i værste fald stress, mistrivsel og øget fravær. Vi bør landet over ændre rammerne i skolen på en måde, så presset på børnene og de unge mindskes – til gavn for både læring og trivsel, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Anbefalinger og krav
Og den melding har man sendt ud i skolerne i København, hvor der er sendt anbefalinger ud om at skrue ned for karaktererne.
– Vi har sat gang i en række tiltag, der skal skabe bedre trivsel i folkeskolen. Blandt andet har vi i Børne- og Ungdomsudvalget sendt en anbefaling ud til skolerne om, at de skruer ned for antallet af karakterer til eleverne, så de kun får de lovpligtige standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, og at der løbende bliver holdt feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. Karakterer ender nogle gange med at være et stempel, som ikke udvikler eleverne, men i stedet stresser og presser, siger børne- og ungdomsborgmesteren.

Desuden oplyser borgmesteren at man i august besluttede at der skal stilles krav til skolerne om, at de alle får en systematik for, hvordan eleverne inddrages i brugen af resultaterne fra den nationale trivselsmåling.

Inspirationen til denne inddragelse kom fra Københavns eget Ungeråd, som består af unge fra hele byen.
– Rådet har efterspurgt mere fokus på trivslen på vores skoler, og jeg kan kun give dem ret i, at det er et meget vigtigt tema, slutter han.

Øvrige nøgleresultater i rapporten
• 44 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de tit eller altid føler sig presset af skolearbejde. Det samme gælder for 25 pct. i 6. klasse.
• Hver syvende af de 1.820 skoleelever i rapporten – 14 pct. – har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole.
• Der er sammenhæng mellem pres over skolearbejde og lysten til at gå i skole. Blandt de børn, der tit eller altid føler sig pressede af skolearbejde, angiver 25 pct., at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Det gælder for 7 pct. af skoleeleverne, der sjældent eller aldrig føler sig pressede over skolearbejde.
• Hver tredje skoleelev, som har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned, har ikke talt med nogen om det.
• 69 pct. af skoleeleverne i 9. klasse svarer, at de føler sig pressede af tests, eksaminer og karakterer.
• Relationen til vennerne og læreren har betydning for det pres, eleverne oplever i skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top