Særlig indsats mod vandspild på vej
Postkort-og-gummihandske.jpg

Postkortet med gummihandsken er én ud af flere kampagner med fokus på at spare på vand og varme, hvor boligafdelingerne måler forbruget før, under og efter, at beboerne er blevet inddraget. Foto: presse

Udvalgte beboere i Abildhøj, på Frederikssundsvej og i Humlebjerg får gummihandsker og gode råd

I disse uger lander postkort med gode råd til at spare på vand og varme hos over 2000 københavnere.

Med input fra beboerne er de lokale viceværter klar til at agere klimahelte og hjælpe til at nedbringe energiforbruget hos den enkelte københavner.

En gummihandske klipset på et postkort er på vej til godt 2000 beboere i almene boligorganisationer. Pakken er en slags gave fra viceværten med opfordring til beboerne om at tage gummihandsken på, lægge et stykke toiletpapir bagerst i toiletkummen og tjekke, om det bliver vådt.

For toiletter, der løber, er en dyr affære for beboerne, og det er netop årsagen til, at Københavns Kommune sammen med HOFOR og fire almene boligorganisationer har skudt gang i kampagnen ’På med handsken’. Og der er god grund til at sætte ind, mener teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen:

– Der er store besparelser at hente, både økonomisk og i forhold til CO2-udledning, hvis vi får gjort op med toiletter, der løber, og nedbragt energiforbruget i de københavnske bygninger. Det potentiale har vi brug for, at københavnerne hjælper os med at indfri i jagten på at få nedbragt CO2-udledningen helt lokalt. Viceværterne i de almene boligforeninger er klar til at hjælpe med at løfte ansvaret, så jeg håber, at beboerne vil hjælpe dem på vej i deres roller som klimahelte, siger Ninna Hedeager Olsen.

Projektet er sponsoreret af Energifonden og løber over to år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top