Martin A. Hansen og jødernes flugt i 1943 (1:2)
MAH_Jø_2.jpg
Martin A. Hansen. Foto: privat
Forfatteren Martin A. Hansen, som boede i Brønshøj 1931-50, skrev i netop denne periode udførligt dagbog – dog meget sparsomt, mens han var under jorden i sin egenskab af illegal skribent fra sommeren 1944 til befrielsen i maj 1945.

Især blev betændte emner undgået, så den tyske besættelsesmagt ikke havde noget at komme efter, ifald den skulle ransage hans hus i Skolevangen 21. Således omtaler han i ”Dagbøger 1931-46” kun ganske kort nazisternes jagt på de danske jøder i efteråret 1943. (1) For torsdag den 30. september hedder det blot: ”Besøg af Lise. Rygter om Jøderne. Mange af dem ikke sovet hjemme de sidste Døgn.” Og umiddelbart efter for lørdag den 2. oktober: ”Lise her. Natten til denne Dag (jødisk Nytaar) spærredes Telefonen Kl. 21 og Arrestationen af Jøder begyndte. Oprørende paa Folk.

1600 siges fanget. Bevægende spændende Dage. Man mener, det er lykkedes at hjælpe 9.000 Flygtninge over Sundet.” (2) Hvem ”Lise” var, melder selve Dagbøgerne ikke noget videre om. Men pudsigt er det, at hun var i Skolevangen samtidig med to andre gæster, som man mig bekendt kun kan læse om i bogen: Bjarne Nielsen Brovst: ”Martin A. Hansen – Bondesøn og digter”, 1991/1996. (3) Heri hedder det, at tyskernes politiske leder i landet, Werner Bests, sidst i september påtænkte anholdelse af jøder udløste Martin A. Hansens ”første direkte involvering i modstandsarbejdet” og videre: ”Den jødiske familie Martin og Vera hjalp, stod opført på de lister”, som tyskerne havde krævet udleveret den 17. september i synagogen i Krystalgade. Og videre:

”På listen stod Sara G. og hendes to børn Stella og Leopold. Stella var 24 år, arbejdede på driftskontoret på ”Nordiskelektricitets-selskab”. Hun var forlovet med slagtermester Andersens søn i Brønshøj, Harald. Haralds forældre var bekendte til Veras mor. De boede på Duevej (KVA: På Frederiksberg), som Ida Jensen gjorde det.” Onsdag den 29. september var rygterne om tyskernes forestående anholdelse af jøderne så vedholdende, at der rundt omkring blev taget foranstaltninger til skjul og flugt.

”Stella G. blev på driftskontoret opsøgt af en overordnet kollega, der spurgte hende, om hun ikke ville til Sverige, hvis rygterne blev til virkelighed. Det ville hun overveje, sagde hun.” Snart blev enhver tvivl ryddet af vejen, og jøderne måtte forlade deres hjem og overnatte, hvor de bedst kunne komme til det:

”Sara G. havde talt med Ida Jensen, Veras mor. Og hun havde straks sagt, at de kunne bo hos Vera og Martin. Der havde været tale om, at det sikreste ville være, om de kom ud af byen, væk fra tyskerne. Christine og Hans Peter i Strøby (KVA: forfatterens forældre på Stevns) var en mulighed, men så fandt Martin det alligevel for risikabelt. To jødisk udseende personer ville vække for stor opmærksomhed i Strøby.” Dermed blev den endelige beslutning taget. Stella G. fortæller herom næsten 50 år senere:

”Det blev sådan, at mig og mor samlede det fornødne og flyttede ind på Skolevangen hos Vera og Alfred og deres børn. De tog meget vel imod os. Min bror, Leopold, kom ud til en bekendt i den nordlige del af byen.” (4) Så langt, så godt. Desværre skulle en fatal telefonopringning betyde, at huset i Skolevangen ikke var så sikkert endda.

(1) ”Dagbøger 1931-46” og ”Dagbøger 1946-55” samt et udførligt tredje bind ”Dagbøger – Noter og registre” udkom i august 1999 (Gyldendal) i anledning af, at forfatteren da ville være fyldt 90 år. De to bind dagbøger blev udgivet af Anders Thyrring Andersen og Jørgen Jørgensen og omfatter cirka 2/3 af Martin A. Hansens samlede dagbogsmateriale.

(2) De ”9.000” er et ”rygte-antal”, som Martin A. Hansen da også antyder med sit ”man mener”. I 1943 boede der i Danmark kun 7.000 jøder, næsten alle i København. Cirka 6.500 slap over til Sverige.

(3) Bogen blev genudgivet i 2009 under den mere korrekte titel ”Martin A. Hansen – Krigen og Kunsten”, idet bogen hovedsageligt omhandler perioden 1939-45. Nærværende artikels citater stammer alle fra ”Bondesøn og digter”, 2. udgave 1996, kapitlet ”Jødeforfølgelserne”, side 197-204, hvor de to jødiske kvinders efternavn kun angives ved ”G.”, da Stella ønskede at være anonym.

(4) Martin A. Hansen var døbt Jens Alfred Martin Hansen og blev i sin ungdom kaldt Alfred. Sit forfatternavn skylder han kollegaen Leck Fischer, som foreslog det, da Martin A. Hansen skulle udgive sin første roman, ”Nu opgiver han” i 1935. Stella-citatet stammer fra Bjarne Nielsen Brovsts interview med hende den 15/1-1991.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top