Lokale vartegn til borgerne
Frederikssundsvej-186-45-20.jpg

Lokal kunst i lokal butik

Foto: Kaj Bonne
Lokal kunst To søstre driver designbutik og vil gøre lokal kunst tilgængelig. Samtidigt udvikler de også selv kunst i samarbejde med andre

Når man har en lokal butik, skal man lave noget som er lokalt funderet, er filosofien bag butikken No.186 som søstrene Dorthe Maach og Mette Guldager driver sammen.
– Det er ikke fordi at det skal være lokalt for enhver pris. Kvaliteten skal også være god, siger Mette Guldager som flyttede til Danmark for et år siden efter at have tilbragt fem år i USA med sin familie.

Dermed er det sådan nu, at der i No.186 er varer fra hele landet men med vægt på lokale eller næsten-lokale. Og især Mette kan en historie om alle produkterne.
– Jeg har også været på en rundvisning på Alcatraz og jeg forklarer så mange detaljer om det billede, siger Mette og peger på et lyserødt foto med en stor vindeltrappe.

De er begge på fornavn med kunsterne bag værkerne og de kan fortælle hvorfor den enkelte del er udvalgt til at være i deres butik.
– Vi vil rigtig gerne viser at unika kunst kan være til at opnå. Og så vil vi rigtig gerne være et sted hvor kunsthåndværkerne kan vise deres kunst frem. Derfor tager vi også mange ting i kommission og tager ikke et lige så stort cut som man gør andre steder. Fordi vi gerne vil understøtte at kunsten kan vises frem, siger Mette Guldager.

Skiftehold i butikken

Dorthe Maach og Mette Guldager var midt i at skrive under på overtagelsen da statsministeren lukkede landet ned i marts.
– Vi så på lokalerne om søndagen. Da jeg kom hjem sagde jeg til min mand ”Jeg tror, at jeg åbner en butik med min søster”. Så sagde han ”ja okay”, fortæller Mette på en tydelig underspillet jysk facon.

Derefter lukkede landet ned på grund af coronapandemien og Mette forlod den fuldspartling som hun havde ansvaret for i hendes families nye hus for at i skiftehold sætte den nye butik i stand sammen søster Dorthe. De ville åbne når landet åbnede igen.

Til åbningsfesten havde Dorthe og Mette lavet et samrbejde med kunstnerparret CPH Lines som består af de to arkitekter José Mato og Marta Niño.
Billederne som var stregtegninger forestillede Bellahøjhusene, vandtårnet og mosen og de blev revet væk.
– Vi fik lov til at låne dem i en uge af dem som havde købt dem. Bare for at vi kunne have dem hængende på væggen. Fordi det jo også er en stor del af vores butik, at vise de kunstnere frem som vi har fundet, fortæller Dorthe.

Mere end én forstand

Siden har tanken om at samarbejde med lokale kunstnere været med i tankerne og derfor er temaet taget op igen. Vandtårnet, mosen og bellahøjhusene er igen motiverne med nogle nye kunstnere bag roret på værkerne med de brønshøjske vartegn.
– Det er de lokale vartegn fordi det er her vi har butik. Vi ville have butik og ikke bare en webshop. Og når nu butikken ligger her i Brønshøj, er det også noget med at give tilbage til bydelen. Altså køb lokalt og støt lokalt, supplerer de to hinanden.

Hvorefter Dorthe tilføjer:
– Jeg er jo lokal. Jeg bor her jo. Og der er en stolthed i at være fra Brønshøj. Vi har mosen, vandtårnet og bellahøjhusene blandt andet og dem er vi glade for.

De tre kunsterne som står bag butikkens nye unikke værker er Malte Brandenburg, Kristine Hellesøe og Iga Kosicka. Værkerne ses fra uge 45 i butikken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top