Jøderne og deres hjælpere – familierne Andersen og G.
P1060896.jpg
Rolandsgården, Frederikssundsvej 208-210 og Løvetandsvej 1-27 og 2-28, opført i årene 1943-45, kom til at huse mange af de jøder, der vendte hjem fra Sverige efter Danmarks befrielse i maj 1945. Foto: kv
I den lange serie om de danske jøders flugt i efteråret er vi stødt på mange mere eller mindre mangelfuldt beskrevne personer, eksempelvis den uforfærdede taxachauffør Kjeldsen, der havde gået på Brønshøj Skole, og som Aage Bertelsen rister en smuk rune i sin bog ”Oktober 43”. Men runer har det med at være kortfattede, og end ikke Kjeldsens fornavn nævnes i bogen, formentlig fordi Bertelsen ikke kendte det – det gjaldt jo om ikke at vide for meget om hinanden, ifald man skulle komme i Gestapos klør.

Det samme gælder familien Andersen, som var nabo til Martin A. Hansens svigermor Ida Jensen på Duevej på Frederiksberg, og som var første led i redningen af Sara G. og hendes 24-årige datter Stella G. (Saras søn Leopold kom ud på en anden flugtrute). Familien Andersen blev allerede omtalt i de to artikler om ”Martin A. Hansen og jødernes flugt i 1943”, bragt i Brønshøj-Husum Avis den 11. og 18. november 2020, hvortil jeg henviser for ikke at gentage mig selv for meget. Dog bør to korte citater fra forfatterens dagbøger gentages i deres fulde ordlyd:

30/9-43 (før jagten på jøderne): ”Besøg af Lise. Rygter om Jøderne. Mange af dem ikke sovet hjemme de sidste Døgn” + 2/10-43 (efter jagten på jøderne var sat ind): ”Lise her. Natten til denne Dag (jødisk Nytaar) spærredes Telefonen Kl. 21 og Arrestationen af Jøder begyndte. Oprørende paa Folk. 1600 siges fanget. Bevægende spændende Dage. Man mener, det er lykkedes at hjælpe 9000 Flygtninge over Sundet.”

Bjarne Nielsen Brovsts citater fra Dagbøgerne i bogen ”Martin A. Hansen – Bondesøn og digter”, 1991/1996 nævner ikke de to korte sætninger om den mystiske ”Lise”, måske fordi han ikke har vidst, hvem hun var. Men med 2/3 af dagbøgerne udgivet i 1999 giver de to redaktører Anders Thyrring Andersen og Jørgen Jørgensen et bud på, hvem hun formentlig var. Det sker i bindet ”Martin A. Hansen Dagbøger – Noter og registre”, side 1076, hvor det hedder, at Lise muligvis er identisk med den fru Andersen, ”som 1. oktober skjulte to jødiske kvinder hos familien Hansen.

Kvinderne blev af sikkerhedsgrunde overflyttet til Henny og Viggo Pommer omkring 2.-3. oktober”. Lise var derfor efter al sandsynlighed gift med den slagter og viktualiehandler Andersen, som Nielsen Brovst nævner i sin bog, hvor det også hedder, at parrets ”søn i Brønshøj, Harald” var forlovet med Stella. Fru Andersen alias Lise nævnes indirekte et par andre steder i Dagbøgerne. I det ene hedder det 28/7-48, hvor forfatterens hustru Vera blev opereret for en livstruende sygdom: ”Først Kl. 22 kunde jeg ringe til Veras Mor, der ventede mig og var meget urolig, … tog hen til Mormor (KV: svigermoren Ida Jensen på Duevej) kl. 23 – Familien Andersen var der og jeg fik Middagsmad. Kl. 24 tog jeg hjem.” I øvrigt kunne Viggo Pommer i et interview med Nielsen Brovst i 1991 fortælle, at han godt kendte viktualiehandler Andersen, som derfor måske havde sin forretning i Brønshøj.

Selv om man ikke kan slutte e silentio, altså ud fra kildernes tavshed, så tyder alt på, at ikke bare Stella G., men også hendes mor og bror overlevede krigen. Nielsen Brovst, som i 1991 interviewede den da 72-årige Stella, ville ret sikkert have nævnt det, hvis nogen af dem ikke havde gjort det. Men selv så mange år efter jødernes flugt ønskede Stella at være anonym, og vi ved derfor ikke meget om familierne Andersen og G. – det kunne være interessant at vide, om Stella og Harald blev gift med hinanden, og om de i så fald bosatte sig i Brønshøj, eksempelvis i den store beboelsesejendom Rolandsgården som blev opført i årene 1943-45.

Da Bjarne Nielsen Brovst i 2009 genudgav den ovennævnte bog, men da under titlen ”Martin A. Hansen – Krigen og Kunsten”, forblev kapitlet ”Jødeforfølgelserne” uændret, så koblingen mellem hans arbejde og Dagbøgernes oplysninger om Lise Andersen er først sket med nærværende artikel, som vi lader slutte med det eneste endnu ikke nævnte sted, hvor det muligvis er hende, ”Fru A.”, der nævnes i Dagbøgerne:

31/8-42: ”I Gaar Huset fuldt af fremmede, Familien Ginsberg, Fru A., Tante T. I Lørdags Visit hos M. Larsens. Der røg 2 Dage.” Den sidste korte sætning udtrykker en vis bitterhed over at blive forstyrret i sit arbejde. Sådanne forstyrrelser greb langt mere om sig, da Martin A. Hansen stod som et fyrtårn i dansk kultur efter krigen. Da blev hans hus i Skolevangen 21 belejret og han selv ulejliget så voldsomt, at han i 1950 selv måtte flygte – fra Brønshøj til Lejre ved Roskilde – noget mindre dramatisk end jødernes flugt syv år tidligere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top