Bydelsprisen 2020 gik til lokale spejdere
Bydelspris-01-45-20.jpg

Bydelsprisen 2020 tre spejdergrupper vinder

Brønshøj-Husum Lokaludvalg uddelte i fredags årets Bydelspris – tre spejdergrupper deler prisen og æren

Uddelingen af Bydelsprisen plejer at finde sted på 2700Kulturdag på Brønshøj Torv, men da arrangement var aflyst i år på grund af corona, men blev i stedet uddelt ved en beskeden sammenkomst i et telt ved EnergiCenter Voldparken og samtidigt sendt live over Facebook.

Prisen blev delt mellem KFUM Husumvoldspejderne, der holder til på Gadelandet, Bellahøj 21st Barking, der lige nu holder til i Rytterskolen og Brønshøj-Husum gruppen, der holder til i Kobbelvænget på EnergiCenter Voldparken, da alle tre spejdergrupper hver især er blevet indstillet til bydelsprisen.

Med æren fulgte et diplom samt en tredjedel af Bydelsprisen (3.333,33 kr.) samt masser af flødekarameller til de aktive spejdere.

Bydelsprisen 2020 foregik mest online

Et aktivt og sundt indhold i fritiden

Lokaludvalget har modtaget 33 indstillinger i alt fra lokale borgere, og som begrundelse skriver lokaludvalget:
“Der er brug for en organisation som spejderbevægelsen, der giver børn og unge et aktivt og sundt indhold i fritiden omkring et dejligt fællesskab, hvor det handler om at lege og lære uden konkurrence, få dejlige oplevelser og gode kammeratskaber.”

– Der er tradition for, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg uddeler en Bydelspris på. 10.000 kr. til den eller de personer, der har gjort en ekstra indsats for vores bydel. Normalt overrækker lokaludvalget bydelsprisen til 2700Kulturdag. Men pga. corona og forsamlingsforbuddet er der mange ting i år, der ikke er, som de plejer at være. Fællesskab har svære vilkår, når vi ikke kan mødes, som vi plejer. Og netop derfor er der brug for, at vi i denne tid anerkender en aktør i bydelen for at gøre en forskel med vedvarende at skabe fællesskab i vores bydel, sagde lokaludvalgsformand, Hans S. Christensens i sin tale ved uddelingen af bydelsprisen.

– I år har lokaludvalget besluttet, at bydelsprisen skal gå til nogen, der skaber fællesskab for børn og unge i bydelen. Det betyder også, at årets bydelspris skal deles mellem 3 foreninger.

Det lange seje træk

– Kære spejdergrupper: Tak fordi I tager et langt og sejt træk for at skabe gode fællesskaber for vores børn og unge i bydelen. Tak for jeres engagement. Tillykke med årets Bydelspris, som I får til deling.
Der var mange der kunne fortjene prisen. Men i år har vi så valgt spejdergrupper i Brønshøj-Husum. Og jeg håber derfor, at bydelsprisen her i 2020 vil blive husket for at gå til dem, der uanset om vi har en coronapandemi eller ej, tager det lange, seje træk for at skabe gode og sunde fællesskaber for vores børn og unge her i bydelen, sluttede Hans S. Hans S. Christensen.

Indstilling

”Der er brug for en organisation som spejderbevægelsen, der giver børn og unge et aktivt og sundt indhold i fritiden omkring et dejligt fællesskab, hvor det handler om at lege og lære uden konkurrence, få dejlige oplevelser og gode kammeratskaber. Vi har brug for en organisation som Spejderbevægelsen, som står for at give børn og unge et aktivt og sundt indhold i fritiden omkring et dejligt fællesskab. De er et stort plus for bydelen som i den grad trænger til at de unge får et godt alternativ til fritidslivet og hvor det handler om at lære og lege uden den evige konkurrence og få dejlige positive oplevelser og gode kammeratskaber.
I skal have bydelsprisen for utrætteligt at skabe hyggelige rammer for børn i vores nærmiljø”.

– Nogle borgeres begrundelse i indstillingen om modtagere af Bydelsprisen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top