Bliv klogere på, hvordan du kan benytte dig af berettermodellen i praksis
1283-L1011-bha.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Det er formentligt de færreste, der kan huske, alt hvad de lærte i folkeskolen. Måske kan du erindre, at du på et tidspunkt har hørt om berettermodellen i dansk, men du kan måske ikke helt huske, hvad modellen blev brugt til, eller hvordan den kan anvendes udenfor folkeskolens rammer. Hvis det er tilfældet, så kan du blive meget klogere på berettermodellen herunder, samt hvordan du kan benytte dig af denne model indenfor markedsføring og filmformidling.

At omsætte viden til praksis
Der er måske mange, der på et tidspunkt i løbet af deres skolegang har slået tvivl ved, hvordan det man lærer i skolen, nogensinde skal kunne bruges ude i det virkelige liv, men det meste af den læring man har fået i folkeskolen kan faktisk bruges i praksis, hvis man ved hvordan.

Berettermodellen er et godt eksempel på noget, man lærte i folkeskolen, som kan bruges i praksis indenfor nogle bestemte brancher. Det er selvfølgelig svært at finde en branche, hvor man kan få lov at omsætte alt den viden, man har erhvervet sig i løbet af sin skolegang, til praksis, men ikke desto mindre er der mange måder hvorpå man kan få lov at benytte sig af den viden man erhvervede sig tidligt i ens skolegang.

Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan man kan benytte sig af berettermodellen ude i det virkelige liv, vil vi først opsummere hvad berettermodellen er, og hvad den kan.

Berettermodellen: Hvad er det?
Berettermodellen er en analysemodel, der blandt andet bliver brugt i danskfaget. Det er en model, som kan bruges til at analysere en fortællings spændingskurve, og som man omvendt kan bruge til at bygge en fortælling op omkring.

Berettermodellen blev typisk brugt til at analysere romaner, noveller og måske endda eventyr. Det, der er kendetegnende for berettermodellen er, at den er bygget omkring syv faser. I dag er langt de flest film bygget op omkring denne model, og det skyldes især metodens evne til at fastholde publikum.

En film uden spænding er i manges øjne ikke meget ved. En film skal helst kunne fastholde publikums opmærksom, og netop derfor er de fleste film bygget omkring berettermodellens syv faser. Modellens syv faser bruges til at opbygge spænding undervejs i fortællingens handling, og først i sjette fase afsløres fortællingens klimaks, som i sidste fase bliver udlignet. På den måde undgår man, at man mister folks opmærksomhed undervejs, eftersom spændingen hele tiden spidser til.

Berettermodellen i praksis
Hvis du interesserer dig for film og litteratur, så kan du indenfor både litteraturens- og filmkunstens verden risikerer at stifte bekendtskab med berettermodellen. Særligt i forbindelse med filmformidling er det godt at have kendskab til berettermodellen, da mange film som sagt er bygget op omkring denne model. Ved at gøre brug af berettermodellen kan du formidle, hvorfor man som publikum bliver eller ikke bliver fanget af en given film.

Hvis du interesserer dig for marketing, så er berettermodellen også et nyttigt værktøj til at opbygge spænding i din budskabsformidling. Storytelling er et effektivt redskab indenfor marketing, og for at mestre denne kunst er det en fordel at kunne bygge et budskab op omkring berettermodellen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top