350 lærepladser, jobs og praktikker skal skabes i Tingbjerg
Tingbjerg-minister-01-47-20.jpg

Jens Kramer Mikkelsen, Cecilia Lonning-Skovgaard (S), Kåre Dybvad (S), Andreas Keil(S) og Lene Vennits.

Foto: Kaj Bonne
Fremtiden Til foråret går byggeriet i Tingbjerg i gang og fredag var boligminister Kåre Dybvad på rundvisning for at høre om hvordan København arbejder med ghettoplanen ved at skabe jobs i det byggeri som skal mikse beboersammensætningen

I lokalpolitik er det alment kendt, at partier kan samarbejde og skabe løsninger på tværs af fløje og partiskel.

Det viste sig også, da havde beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Borgerrepræsentationen Andreas Keil (S) fredag eftermiddag havde inviteret boligminister Kåre Dybvad (S) på besøg i Tingbjerg.

Turen var bygget op som en rundvisning blandt bygninger, som skal rives ned, renoveres, og som allerede er opført. Planen er at et pilotforsøg i første omgang skal skabe beskæftigelse i bydelen

Det er, som læsere af Brønshøj-Husum Avis ved, den tidligere overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, som nu er byudviklingsdirektør i NREP Ejendomsudviklingsselskab.

Sammen med Lene Vennits, der er byudviklingschef hos det almennyttige boligselskab KAB, viste han rundt i bydelen og fortalte om alle planerne og visionerne for den fremtid, der venter Tingbjerg.

Jens Kramer Mikkelsen

Positivt arbejde

– Jeg håber at ministeren får en god oplevelse og et positivt indtryk af Tingbjerg og ser en positiv løsning på ghettoplanen, siger Jonas Keil (S).

Det er det samme Cecilia Lonning-Skovgaard håber:

– Jeg håber, at ministeren ser, at vi arbejder seriøst med ghettoplanen, som tit bliver angrebet for at være forfærdelig. Men her i kommunen samarbejder vi på en positiv og seriøs måde på at ændre vilkårene.

Udover at skabe moderne boliger og et beboermiks som kan ændre Tingbjergs ghettomærkat, vil man også i vid udstrækning forsøge at skabe jobs og praktikpladser til lokale.

Imens drejer rundvisningen ned mod det nybyggede bibliotek/kulturhus efter at have set Arkadeblokkene, som for omkring 10 år siden blev renoveret fra at være 165 utidssvarende 1-rums boliger til at blive bygget om til 70 rummelige familieboliger med elevatoradgang.

Og det er hvad ministeren ser:

– Tingbjerg kan blive et helt andet område. Jeg tror at i fremtiden om 15 år, når alle byudviklingerne er færdige, vil Tingbjerg stå som noget af det bedste, siger boligminister Kåre Dybvad (S)
På landsplan er der gang i 15 projekter som skal udvikle byområder.

Byggeriet i Tingbjerg er ikke det eneste, som på landsplan vil forpligte entreprenørerne på at tilbyde muligheder for lokale med jobs og praktikforløb.

– Det vil give mere lige chancer og muligheder for at komme tættere på jobmarkedet, siger han, inden han tilføjer at Tingbjerg måske endelig 70 år sener,  kan opfylde det oprindelige formål om gode boliger.

Tingbjerg er tegnet i 1950’erne af Steen Eiler Rasmussen. Byen er designet som en by i byen med egen skole, børnehave, svømmehal, kirke og indkøbsstrøg. Planen var at Københavns arbejderfamilier kunne flytte ud i moderne boliger i grønne omgivelser.

Rundvisning i Tingbjerg

Pilotforsøg

Det passer også beskæftigelses- og integrationsborgmesteren rigtig godt, at der med i planenerne, som en betingelse for byggeriet, er et pilotforsøg, der skal skabe beskæftigelse.

Pilotforsøget skal i al sin enkelhed give lokale jobs og praktik- og lærepladser, når de ti permanente prøveboliger i Tingbjerg skal opføres til foråret.

Forårets byggeri skal også indeholde 1.000 nye ejerboliger og beskæftigelsesmæssigt er det målet at etablere 200 lærlinge- og praktikpladser, 100 ordinære jobs og 50 praktikforløb/småjobs i perioden 2021-2030 i tilknytning til byggerierne.

– Vi giver en rigtig god mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet for mange lokale, siger Andreas Keil i mens Jens Kramer Mikkelsen fortæller om renoveringen af skolen, som er fremrykket i forbindelse med suspension af anlægsloftet, som en konsekvens af corona-pandemien..

– Vi håber, at der kommer nogle familier, som vil bo i disse prøveboliger og som også melder deres børn ind i den lokale skole, siger han.

Billige(re) boliger

Det er meningen, at prøveboligerne skal være rigtig attraktive både i sin udformning og i sin pris.
Planen er at et rækkehus, som bliver bygget som en ejerbolig, på 85 kvadramt skal koste 2,5 og den større på 120 kvadratmeter skal gå for 3,5 mio. kr, forklarer Kramer Mikkelsen.

Man vil prissætte sådan for at tiltrække købere og få skabt et bredere miks i beboersammensætningen.
Over tid skal prisen for boligerne øges, men hvis der er et gensalg inde for de første på år, kommer der en gensalgsklausul på, så fortjenesten går til boligselskabet og ikke til NREP.

– NREP kommer ikke til at tjene penge på dem det første stykke tid, siger Kramer Mikkelsen.

Planen er, at de to boligformer, lejeboliger og ejeboliger, skal stå færdige i 2030, men allerede nu er byggeriet af prøveboligerne forsinket i og med at det skulle have været færdigt nu, men altså først får byggestart i foråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top