To teologers syn på næsten (2:2):
Pastor Strøbech og hans nabo

Det gode engelske ord ”neighbour” betyder som udgangspunkt ”nabo”, altså den, der bor ved siden af. I bibelsk betydning rækker det langt videre, nemlig til den man møder her og nu i sit liv, udtrykt ved ordet ”næsten”. At den nazistiske præst ved Utterslev Kirke i 1944, Erik Johannes Strøbech, ikke just delte Egon Johannesens syn på næsten og Biblens bud om at vise en sådan kærlighed (eventuelt hjælp), giver det illegale blad Information et godt eksempel på.

Inden vi bringer citatet, bør det dog nævnes, at Strøbechs ”næste” i beretningen endda var hans nabo – de boede begge på villavejen Nebbegårdsbakken i Nordvest på grænsen til Brønshøj, præsten i nr. 19 og Hans Vilhelm Bjerre i nr. 17. Det hedder således i det nævnte blad fra den 12. februar 1945 i en artikel med titlen: ”Patriots dramatiske flugt fra omringet villa efter nedskydning af to Gestapo-mænd”:

”Der synes nu at foreligge uomstødelige beviser for, at den nazistiske pastor Strøbech, der gik under jorden efter attentatforsøget for nogen tid siden, er gået fuldstændig i Gestapos sold, hvor han optræder som stikker. Vi har tidligere i INF omtalt Gestapos arrestation af kordegnen Jan Engel ved Utterslev Kirke – Strøbechs tidligere sognekirke – og hertil kommer nu yderligere to arrestationer og et arrestationsforsøg, der imidlertid fik højst ubehagelige følger for pastor Strøbechs venner. En Gestapo-mand blev dræbt på stedet, og en anden blev hårdt såret.

Den dramatiske episode fandt sted i nabovillaen til pastor Strøbechs tidligere præstegård på Nebbegårdsbakken. Fredag morgen ved 6-tiden vågnede villaens indehaver, maskinarbejder Hans Vilhelm Bjerre ved, at der blev ringet på døren. Han stod op og iførte sig et par benklæder og gik ud for at lukke op. Han var dog så forudseende at tage en maskinpistol med. Næppe havde han åbnet hoveddøren på klem, før to maskinpistolbevæbnede mænd brasede ind, idet de begge satte siden til døren, men i samme sekund sprang Bjerre fire skridt tilbage i korridoren, og da de to Gestapo-folk hovedkulds tumlede ind, fordi døren pludselig gav efter, åbnede Bjerre ild mod dem fra maskinpistolen.

For den ene af Gestapo-mændenes vedkommende blev det hans sidste besøg hos en dansk patriot. Han blev dræbt på stedet ved en del skud gennem hovedet, og efter al sandsynlighed vil hans kollega komme til at dele skæbne med ham. Han var meget hårdt såret, da han blev bragt til feltlazarettet.

Ved skydningen var der imidlertid kommet liv i de Sommer-landsforrædere og Gestapo-soldater, som havde omringet villaen for at dække de to Gestapo-folks arrestation af ejeren, men til trods for at de straks gik til aktion under voldsom skydning, lykkedes det Bjerre uset at forcere spærringen i haven, og her nåede han ud i Søborg Mose, hvor han i næsten en time holdt sig skjult. Fra den lille sivbevoksede ø ude i mosen kunne han følge slagets gang, … og det lykkedes ham derefter – meget forkommen efter den iskolde tur gennem mosen og kun iført benklæder – at nå i sikkerhed.”

Artiklen nævner derefter Gestapos arrestation af fru Bjerre og cand. pharm. Hans Mourier, begge ligesom den omtalte kordegn kendt af Strøbech, hvilket for Information er ”uomstødelige beviser for nazi-præstens andel som stikker. For fuldstændighedens skyld bør det tilføjes, at tyskerne lørdag aften sprængte Bjerres villa i luften. Retfærdigheden er sket fyldest.” (1)
Hans Vilhelm Bjerres mirakuløse, ja heltemodige flugt fra Gestapo, sikrede ham ikke bare overlevelse her og nu, men et langt liv. Frihedsmuseets Modstandsbase fortæller således, at han blev født i 1915 og først døde i 2008, desuden at han var gørtler og ikke som nævnt i Information maskinarbejder – han er bestemt et nærmere studium værd!

Landssvigeren pastor Erik Johannes Strøbech (1900-1973) blev i 1946 idømt tre års fængsel ved Østre Landsret for sine artikler i det nazistiske blad ”Fædrelandet” og andre landsskadelige aktiviteter under krigen – samme år blev han afskediget af kirkeministeriet og dermed fra Utterslev Kirke, hvor han dog næppe havde virket siden sin flugt til Jylland i november 1944.
(1)

Den sidste sætning er naturligvis bidende ironi. I øvrigt er der en vis disharmoni mellem mine to kilder, idet man ved brug af en evighedskalender kan se, at den 12. februar 1945 er en mandag. Ergo må den nævnte fredag og lørdag være den 9. henholdsvis 10. februar, men ifølge Wikipedias artikel ”Schalburgtage” blev villaen ikke sprængt den 10., men den 13. februar 1945.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top