Lektiecafé og rådgivning
Bellahøj-01-41-18.jpg
Kaj Bonne
”Sammen om Bellahøj” er et boligsocialt og beboerinvolverende projekt, som arbejder for at skabe mere trivsel og tryghed i Bellahøj.

”Sammen om Bellahøj” er et boligsocialt og beboerinvolverende projekt, som arbejder for at skabe mere trivsel og tryghed i Bellahøj. ”Sammen om Bellahøj” er støttet af Københavns Kommune, og der er ansat en boligsocial koordinator, Lya Moestrup, der arbejder med at skabe netværk, finde samarbejdspartnere, lave beboeraktiviteter m.m. Projektet har kontor i Ved Bellahøj Nord 4 og tilbyder blandt andet lektiecafé og anonym rådgivning.

To beboere, Hodan Mohammed og Farhio Yusus, har etableret og driver en lektiecafé, de startede i februar i år. De organiserer selv de frivillige lektiehjælpere, som blandt andet tæller lokale beboere men flest unge udefra. Lektiecaféen har åben tirsdag og torsdag kl. 17-20 i Ved Bellahøj Syd 21.

I lektiecaféen kommer folkeskoleelever, gymnasieelever og voksne fra sprogskoler, som har behov for sprogtræning. Lektiecaféen har netop fået en bevilling fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, så tilbuddet kan blive styrket i form af adgang til internet, materialer og frugt til alle.

Anonym Åben Rådgivning
Hver mandag kl. 10-12 og torsdag kl. 15-17 kan borgerne møde socialrådgivere i Ved Bellahøj Nord 4. Her kan borgerne anonymt få rådgivning og vejledning, støtte og hjælp og især blive lyttet til. Socialrådgiverne vil også henvise videre til rette sted. Det kan være spørgsmål, der vedrører eksempelvis skilsmisse, børns trivsel, økonomisk støtte, pensionister der har brug for mere hjælp og meget mere. For yderligere oplysninger kan man kontakte boligsocial koordinator Lya Moestrup på 5160 4842 eller skriv en mail på sob@sammenombellahoej.dk.

2 kommentarer om “Lektiecafé og rådgivning”

  1. Jeg hedder Abraham.jeg er 24 år. Jeg kommer fra Eritrea. Jeg bor i Brønshøj jeg vil gerne have jeres hjælp

    V/H Abraham

  2. Hej Abraham.
    Du skal kontakte boligsocial koordinator Lya Moestrup på 5160 4842 eller skriv en mail på sob@sammenombellahoej.dk

    Mvh Gitte – BHA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top