Kommentar til læserbrev Om mere natur på Bellahøj – tak
At få mere biodiversitet på grønne arealer kan gøres så enkelt som det nu sker i Utterslev mose, hvor ikke al græs slås minutiøst, men får lov til at stå uklippet, som ”øer”, der senere blomstrer og sætter frø.

Lise Buch, vildhavementor, Brønshøj Kirkevej 27

At få mere biodiversitet på grønne arealer kan gøres så enkelt som det nu sker i Utterslev mose, hvor ikke al græs slås minutiøst, men får lov til at stå uklippet, som ”øer”, der senere blomstrer og sætter frø. Hvis det klippede græs fjernes, efter klipningen, bliver jorden mere næringsfattig, og flere vilde blomsterplanter, vil kunne gro her og sætte frø. Egentlige blomstereng-bede kan også anlægges som det vises i DR1-programmet Giv os naturen tilbage.

Flere blomster kan også fås ved at plante buske og træer, der sikrer blomstring over en lang periode.
Med andre ord, der er flere muligheder.

Husk skiltet Vild med vilje, som fortæller at det ikke er sjusk at plænen er uklippet, men med det formål at øge mangfoldigheden af planter og insekter.
Den udskældte mælkebøtte er i øvrigt en nektar og pollenplante, den skal blot ikke stå alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top