Hvilken villa leverede brokkerne?
P1060692.jpg
Hans-Ole Hansen (med hvid kasket og hvid jakke) fortalte på sin fars 110-årsfødselsdag den 20. august 2019 om en dramatisk episode den 10. februar 1945 i familiens have i Skolevangen 21 – on location! Foto: kv
Den 20. august 2019 fejrede Landsforeningen Martin A. Hansen med et arrangement i Kulturhuset Pilegården, at den forfatter, som har givet foreningen navn, ville være fyldt 110 år. På lignende vis har man fejret hans fødselsdag, siden foreningen blev stiftet på hans 100-årsdag.

Men det var første gang, at begivenheden foregik i Brønshøj, hvor Martin A. Hansen (1909-55) boede i sine mest produktive år, 1931-1950, afsluttet med en af de mest betydelige danske romaner i det 20. århundrede, ”Løgneren”.

Inden sammenkomsten i Pilegården afholdt foreningen en guidet gåtur til nogle af de steder, hvor Martin A. Hansen havde boet, eller som på anden vis havde haft betydning for ham. At den to timer lange tur blev en succes, skyldtes to personer: Den ene var Ove Lyngsie, som i dag ejer huset i Skolevangen 21, hvor forfatteren boede 1940-50 – Lyngsie åbnede gæstfrit sin have for de mange mennesker. Den anden var Martin A. Hansens søn, Hans-Ole Hansen (født 1939), en eminent erindrer, som on location – i den nævnte have – med et skævt smil fortalte om en dramatisk begivenhed under krigen:

Hans-Ole var da 5-6 år og legede ude i baghaven, mens hans lillesøster, Mette Lise (født 1. marts 1943) på bare et par år lå i en barnevogn, ligeledes i baghaven. Faderen så de ikke meget til – som illegal skribent var han fra og med juni 1944 gået under jorden, så moderen, Vera, var alene med de kære små. Pludselig lød der et kæmpebrag, og straks efter regnede det med puds, træstumper og sågar murbrokker ned i haven. Moderen fór ud i haven, tog sin lille datter op og bragte hende hurtigt i sikkerhed inde i huset. Sin lille historie gav Hans-Ole Hansen derpå med bidende selvironi en pudsig pointe i form af et godt eksempel på, at børn ofte prioriterer anderledes end voksne: ”At det regnede ned med murbrokker, var jeg ikke bange for – men jeg blev sur på min mor over, at det kun var lillesøster, hun bekymrede sig for!”

Da Hans-Ole Hansen fortalte sin historie i Ove Lyngsies have, sagde han ikke andet om årsagen til regnen af murbrokker, end at det var tyskerne, der havde sprængt en villa i nærheden. Martin A. Hansens ellers så udførlige dagbog nævner ikke noget om episoden. Da han som nævnt var gået under jorden, skrev han af sikkerhedsgrunde kun lidt om sit virke. Men som sidegevinst til mit arbejde med artiklerne om Egon Johannesen, Erik Johannes Strøbech og Hans Vilhelm Bjerre, er det nu muligt med stor sandsynlighed at fastslå, hvor og hvornår sprængningen fandt sted.

Bogen ”Det gamle Brønshøj – og det nye”, skrevet af Paul Moes og udgivet af Calbergs Boghandel i 1949, omtaler kun Besættelsen 1940-45 sporadisk. Og den nævner kun kort, at tre villaer i bydelen blev sprængt af tyskerne – en ofte benyttet hævn (kaldet Schalburgtage) over for modstandsfolk. De tre villaer lå i Højlandsvangen, Nebbegårdsbakken og Støvnæs Allé. Vel på grund af privatlivets fred angiver Moes ikke husnumrene – bogen udkom jo bare fire år efter sprængningerne. At huset på Støvnæs Allé (ved Bispebjerg Kirkegård) ikke er nævnt i Wikipedias artikel ”Schalburgtage”, betyder ikke noget for vor undersøgelse, da den del af vejen, der er nærmest Skolevangen 21, ligger ca. 850 meter derfra.

Det er næsten tre gange så langt væk som Hans Vilhelm Bjerres hus på Nebbegårdsbakken 17, der kun lå 300 meter fra Skolevangen 21. Det hus, der blev sprængt i Højlandsvangen (nr. 52) lå 500 meter derfra. Det blev sprængt torsdag den 8. februar og tilhørte dameskrædderinde fru Berg. Hun findes ikke i Frihedsmuseets Database over modstandsfolk, så en viden om, hvad hun har irriteret tyskerne med, kræver en nærmere undersøgelse. Med tanke på, at huset i Nebbegårdsbakken 17 lå klart nærmere Skolevangen 21 end de to andre, tyder det på, at det var det, der sendte en byge af brokker ned over børnene i haven bag Martin A. Hansens villa. Meget tyder også på, at sprængningen fandt sted lørdag den 10. februar 1945.

Siden min artikel ”Pastor Strøbech og hans nabo” (Brønshøj-Husum Avis den 7/10-2020) har jeg fra ”Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. september 1944 til den 4. maj 1945” fået bekræftet, at det illegale blad Information fra den 12. februar 1945 har ret i, at sprængningen fandt sted den 10. februar. Wikipedias artikel, som siger, at den fandt sted den 13. februar, skyldes ret sikkert sjusk, idet Søren Hansens omtale af begivenheden er skrevet den 13. februar.

At Søren Hansens Beretninger begynder med den 19/9-1944 skyldes, at det danske politi blev taget denne dag og derfor ikke kunne skrive sine døgnrapporter (minutmeldinger). Søren Hansen har så påtaget sig dette store arbejde og har næppe været alene om det. At han nævner Robert Bjerre som ejer af huset i Nebbegårdsbakken 17, hvor der i den ovenfor nævnte artikel stod, at det var Hans Vilhelm Bjerre, der boede i huset, kan forklares med, at der er tale om en søn, der boede i et hus ejet af hans far. I februar 1945 var Hans Vilhelm kun 19 år og har næppe ejet et hus. I modsætning til Hans Vilhelm er Robert ikke at finde i Frihedsmuseets Database.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top