Hækken skal klippes
hæk.jpg
Snart bliver det igen muligt at gå ubesværet forbi vekslerstrationen på Højstrupvej. Foto: Kaj Bonne
En læser gjorde Brønshøj-Husum Avis opmærksom på at ingen passer hækken ved hjørnet af Korsager Allé og Højstrupvej. Nu bliver den klippet

En læser ringede og fortalte at det altså var ret svært at komme forbi hækken eller buskadset ved HOFORs vekslerstation på Korsager Allé 1/Højstrupvej.

Hække skal altid være klippet tilbage til skel i følge hegnloven og derfor er det ud over at være generende også overtrædelse af den lov.
HOFOR oplyser i en mail, at de har fundet ud af at hækken ikke tilhører dem, men den matrikel, der huser institutionen på Frederikssundsvej 277, og at de er i dialog med dem.
Men det vidste ingen.

I mellemtiden kontakter avisen kommunen.

Efter en rundtur i Københavns Kommune, viser det sig at det ganske rigtigt er en institution som har ansvaret for hækken og Børne- og Ungdomsforvaltningen svarer:
– Københavnere skal kunne færdes ubesværet på byens offentlige fortove, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at buskadser og hække ikke dækker fortovene. Københavns Kommune har kontaktet Børnehuset Haven, som har vedligeholdelsespligten af hækken. Børnehuset igangsætter vedligeholdelse af hækken på hjørnet af Korsager Allé og Højstrupvej hurtigst muligt. Hvis hækken ikke bliver vedligeholdt, vil kommunen igen kontakte institutionen for en løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top