Inde i vandtårnet bruges det frugtbare forhold mellem honningbierne og blomsterne som et oplæg for en række værker. Udstillingens titel Gelé Royal er hentet fra navnet på den føde som bidronningernes og deres larvers indtager.
Gelé Royal er dermed den tredje i udstillingsrækken i 2020, der sammenkobler det i dag fredede, udtjente vandtårn med natur og biodiversitet. Kunstneren bag den aktuelle udstilling er Barbara Amalie Skovmand Thomsen, som også snart er aktuel med en performance på SMK.
I sin performance spiller Barbara Amalie Skovmand Thomsen et klang- og kraftfuldt strengeinstrument bygget til Brønshøj Vandtårn. Hun bliver også akkompagnement af kvindelige korsangere. Der er fri entré til performancen, men man skal have en gratis billet, som fås på vandtaarn.kk.dk. Udstillingen kan ses frem til den 29. november, tor-søn. 13-17 med fri entré.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening, Rådet for Visuel Kunst, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Slots- og Kulturstyrelsen.