Der venter en gyser
Brønshøj-Boldklub.jpg

Foto: Thomas Løser

Arkivfoto. Foto: Thomas Løser
På lørdag er det som bekendt Halloween, og det er da også skræmmende, at vi ligger, hvor vi gør. Der venter derfor mange af vores fans en gyser, når vi meget gerne skulle tage en sejr over Hillerød.

Vi er uden sejre i de sidste otte kampe, men begynder også at kunne se nogle af Lasse Holmgaards, den nye cheftræner, aftryk på spillet.

I de to sidste kampe mod AB og HIK havde vi fortjent mere end et smalt nederlag og uafgjort. Men må også bare erkende, at vi har en bundholds uheld lige nu. Forhåbentlig vender det snart, og det ville være skønt at overvintre på den rigtige side af nedrykningsstregen, inden vi går på en lang vinterpause fra slutningen af november.

Så kom ud og støt holdet, for det er der i den grad brug for, når vi på lørdag kl. 15 tager imod Hillerød på Tingbjerg Ground.

Kommer du på stadion, så husk at følge alle retningslinjer, så alle kan få en tryg og god oplevelse.

Apropos gode oplevelser, så var det fantastisk at se U15 vinder Mesterrækken i søndags, og så inde på selveste Tingbjerg Ground. Over 200 tilskuere var med til at skabe en fest og spillerne leverede i den grad på banen, da de vandt 2-0. Tak til alle, der var med til at gøre det til en fantastisk dag.

Til sidst vil vi byde vi Hillerøds spillere, trænere og ledere velkommen til Tingbjerg Ground til en, håber vi, velspillet kamp og Brønshøj-sejr.

Kampstart:
Lørdag den 31. oktober kl. 15

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top