World Cleanup Day i Husum
Korsagers Venner holder et skraldeopsamlingsarrangement, som løber af stablen lørdag den 19. september, kl. 10 -13 fra Korsager Skole, Grevingevej 15.

Korsagers Venner holder et skraldeopsamlingsarrangement, som løber af stablen lørdag den 19. september, kl. 10 -13 fra Korsager Skole, Grevingevej 15. Alle er velkomne til arrangementet, og man behøver ikke at have tilknytning til Korsager Skole for at deltage.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg sponsorerer forfriskninger, og lokale butikker og cafeer giver præmier, som der afslutningsvis trækker lod om blandt deltagerne.
Initiativet er en del af World Cleanup Day 2020, der er et verdensomspændende arrangement, som afvikles denne dag.

Deltagerne opfordres til at medbringe fx plastikhandsker, skraldetænger og affaldsposer, som man kan samle skraldet med og i. Ellers har arrangørerne også et mindre lager. Man bestemmer selv om man vil deltage i 20 minutter eller tre timer. Alle deltagere/familier får en rute, så der kommes godt rundt i Husum-området – og samtidig holdes afstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top