Tryghed i skolelivet
Utterslev Skole er populær. Så populær, at kommunen ofte må undersøge, om skoledistriktet skal ændres.

Af Helle Bonnesen (C) og Jens-Kristian Lütken (V), medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget

Utterslev Skole er populær. Så populær, at kommunen ofte må undersøge, om skoledistriktet skal ændres. Der er simpelthen for mange kunder i butikken. Indtil videre er stormen reddet af, men nu ringer klokkerne igen.

Fra lokal side har man påpeget, at søskendegarantien til fraflyttede børn betyder, at lokale børn ikke kan komme til. Man forslår at undersøge det først, inden man griber til handling og ændrer distriktet. Forslaget kræver både en evt lovændring og en analyse af, om prioritering af lokale børn fremfor søskende til fraflyttede børn kan løse problemet.

Søskendegaranti er vigtigt. Men hvis det betyder, at familier som er fraflyttet området blokerer for, at lokale familie ikke kan få plads, så mener vi man er nødt til at se på forslaget.
Konservative og Venstre mener, at man skal lytte til de lokale ønsker, og hvis overhovedet muligt følge dem, fremfor at presse et nyt skoledistrikt ned over forældre og ikke mindst skoleelever i Utterslev.

Vi fik desværre ikke flertal i BR salen torsdag, og vi begræder, at forældre og skoleelever nu hives ud af de trygge forventninger. Vi kunne i det mindste have undersøgt den anden mulighed først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top