To teologers syn på næsten (1:2)
Kaare_3.jpg
Egon Johannesens portræt som det findes i hans posthumt udgivne værk ”Studier over Esras og Nehemjas historie”, 1946.
Egon Johannesens eftermæle

Det dramatiske drab på Egon Johannesen i hans lejlighed på Korsager Allé i Husum, var først og fremmest et chok for hans nærmeste familie – hustruen som blev vidne til ugerningen og de mange slægtninge i hjemstavnen ved Langå i Jylland. Således gengav forfatteren Hans P. Pedersen i Snublestensarrangementet den 29. juli 2020 i Husum med stor indlevelse den sorg, som ramte hans mormor, Anna Jensen, da hun få dage efter udåden den 24. november 1944 blev orienteret om sin fætters skæbne:

”Da min da 38-årige mormor lukkede brevet op og læste, at Egon var død, blev hun helt ude af den og udbrød: ”Nej, nej, nu har de skudt Egon, nu er han også død!” Min mormors mand Jørgen var død alt for tidligt 27. maj samme år. Og til sin lille 6-årige datter Merci sagde hun: ”Merci, Merci du må aldrig, aldrig fortælle om brevet om Egons død til nogen, for så kommer tyskerne og tager os!” Så gik min mormor ind i huset og brændte brevet i komfuret, fuld af sorg.”

Sorgen ramte også hans mange venner og kolleger – fra barndommens Langå over de teologiske fakulteter i Aarhus og København til virket som præst i Husum sogn og Israels-missionen. I dagene derpå kunne man i aviserne læse om, hvor højt man ærede den afdøde, og med hvilken dyb respekt man anerkendte ham som en overmåde lovende teologisk forsker. I det følgende citat fra et desværre mangelfuldt avisudklip lægges der vægt på hans forbindelser til Brønshøj-Husum. Det drejer sig om en artikels mellemrubrik med titlen ”… en mindestund om hans kiste i Simeonskirken”:

”For ikke at skabe sensation (KV: provokation over for besættelsesmagten) foregik det i stilhed med invitation kun til hans allerbedste venner. Men kirken var fyldt. I spidsen for hans venner var præsterne med biskoppen, professorer, studenterkammerater osv., som i stilhed huskede Egon. Formentlig var det den nævnte kirkes pastor Rasmussen, der holdt den refererede prædiken, som byggede på Hebræerbrevet, hvormed Johannesens trosstyrke blev sammenlignet med Moses: ”At ved tro valgte han hellere at lide med Guds folk”.” Man kunne fristes til at sige, at Egons kamp for jøderne endda viste større næstekærlighed, end den Moses er berømmet for, thi Moses udfriede sit eget folk (Exodus), men ved så modigt at hjælpe jøderne på flugt til det forjættede Sverige i 1943, var Egon med til at udfri et andet folk end sit eget!

Efter denne prædiken talte pastor Ejnar Larsen (kaldskapellan ved Brønshøj Kirke 1944-47) om sit nære venskab, blandt andet med denne slående pointe om Egon: ”Hans store beskedenhed gjorde, at man ofte først ved nærmere bekendtskab blev klar over hans rige evner.”

En stort opsat artikel i en Randers-avis den 2. december 1944 bærer titlen ”Pastor Egon Johannesens jordefærd i Langå – Det store følge kunne ikke så nær rummes i kirken”, hvorefter det hedder:

”Sjældent eller aldrig har vel en hel by stået sammen i sorgen over et afdødt bysbarn, som det var tilfældet i Langå ved pastor Johannesens jordefærd fredag eftermiddag. Hele byen var klædt i sorg, flagene vajede overalt på halv, og alle forretninger holdtes lukkede under selve begravelsen. … Følget kunne ikke … rummes i den gamle kirke, … flere måtte stå i våbenhuset og på kirkegården…” Avisen opremser godt en snes institutioner og forsamlinger, deriblandt Husum menighed, som har sendt blomster og kranse. Pastor Rasmussen fra Simeonskirken i København holdt den første prædiken, hvori han lagde vægten på den afdødes store arbejde for Israels-missionen.

Da tyskerne atter var ude af Danmark, og ordet blev frit igen, var det især Egon Johannesens fremmeste underviser på Københavns Universitet, professor Aage Bentzen, som befordrede hans eftermæle. Dette skete først og fremmest ved udgivelsen af Egon Johannesens guldmedaljeafhandling på KU i 1943: ”Studier over Esras og Nehemjas historie” – et digert værk på 312 sider – som dog kun er møntet på teologer og andre lærde folk, idet græske og hebraiske ord og sætninger ikke er oversat! Og det skete i forbindelse med denne udgivelse med kronikken ”Egon Johannesens testamente” (Berlingske Aftensavis, 19. juli 1946). Man får uvægerligt den tanke, at Egon især er blevet inspireret af Esra (= Ezra som betyder ”hjælpen”), der med stort mod grundet en fast tro på israelitternes gud Jahve i midten af 400-talet f.v.t. førte cirka 5.000 jøder fra Babylon til Jerusalem med fare for angreb fra arabiske stammer – ganske som Egon i 1943 hjalp til med de danske jøders flugt over Øresund med fare for opdagelse af tyske soldater og danske nazister.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top