Tanken bag fældningen af Vandtårnsparkens træer
Nu er træerne i Vandtårnsparken fældet. Hvorfor var dette nødvendigt? – hvordan tænker de der står bag handlingen. Træfælderne – Bellahøj 21 Barking - argumenterer med behov og venteliste, som nødvendiggør en bygning af den størrelse.

Af Søren Cloos, Næsbyholmvej 45

Nu er træerne i Vandtårnsparken fældet. Hvorfor var dette nødvendigt? – hvordan tænker de der står bag handlingen. Træfælderne – Bellahøj 21 Barking – argumenterer med behov og venteliste, som nødvendiggør en bygning af den størrelse. Træernes endeligt – Naturen tilsidesættes – et grønt område bebygges – for menneskelige behov og forbrug. Kan vel ikke ses som andet end et element i den antropocæne tidsalders ånd og tankegang. Kunne være undgået og mere bæredygtigt, hvis man havde valgt en allerede eksisterende bygning til sine aktiviteter og foreningsliv.

Nu kan de kommende små medlemmer erfare og opleve denne forbrugstankegang i et stort, nyt foreningshus bag corten-plade belagte facader og se frem til at beskue en nyanlagt, kunstig by-natur gennem store termoglasruder. Hvilken erkendelse og syn?

Opleves som en trist og flad tanke. Minder mig om en sætning af Rasmus Nikolajsen ”En tanke så trøstesløs som et glas med sportssodavand, der har ventet godt en halv time” i ”Socialdemokratisk Digt” Peoples Press 2010.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top