Milles sommer blev ikke fri
Corona.jpg
Siden det tidlige forår har coronavirus sat sit præg på hverdagen og den måde mennesker omgås.
Risikoen for at blive sendt i hjemmeskole igen får 15-årige Mille til at overholde myndighedernes regler om forsamlingforbud og afstand. Men hun mærker også selv trangen til at møde andre unge

Mille Lyngfeldt Skov havde glædet sig til at gå i 9.klasse. Så var hun omsider stor nok til at være længe ude og tage ind i Fælledparken for at møde andre unge, som så mange unge i københavnsområdet gør.

Det var aftalen med hendes forældre. Den aftale gælder for så vidt stadig, men coronapandemien har begrænset Milles muligheder for at opsøge de store ungdomsfællesskaber og mærke frihedens sus.

– Sidste år måtte jeg ikke tage ud på den måde og jeg skulle være hjemme klokken 23 og sådan noget. Men det har corona så ødelagt nu, for det må jeg jo så ikke alligevel, fortæller Mille med al den skuffelse som en 15-årig stemme kan bære.

Som mange andre
Mille er en 15-årig folkeskoleelev i Brønshøj. Hun går på Kirkebjerg Skole som hun skiftede til efter sommerferien. Hun har dyrket springgymnastik i mange år og underviser nu også i det.
Hun har en storesøster og hun skal på efterskole til næste år.

Mille og andre unge som hende er i den store gruppe som retorikken om corona retter sig i mod i disse dage. De unge samler sig stadig i store grupper. De holder
fester. De holder ikke afstand. De bliver syge og de spreder smitten. Myndighederne er på nakken af dem og der indføres opholdsforbud flere steder i København i weekenderne. De unge er jaget vildt.

Ricisi
– Jeg gør det ikke selv, siger Mille.
Det hun mener er, at hun ikke selv færdes i de store kredse af unge. Hun holder sig til sine nære veninder fra klassen som hun også arbejder sammen med på skolen.
– Jeg synes det er uansvarligt. Dem som gør det. Der er jo også unge mennesker som har sygdomme som astma. Så skal de tage hjem, fordi der er andre unge, som kan risikere at tage smitte med til for eksempel klassen, siger Mille som mener, at hun selv gør en indsats med at overholde reglerne.

I Milles klasse, som i mange andre klasser, er lejrturen aflyst, skoleballet er aflyst og konfirmationen skal først holdes til vinter. Som det ser ud nu.
– Det er da virkelig irriterende!

Derudover er Mille også ret bekymret for om hendes efterskoleår til næste år også bliver påvirket som man har set i år.

Ingen nye unge
Men det er ikke fordi Mille ikke godt kan forstå, at der er nogle som stadig mødes i store grupper. Hun har også selv lyst til det og savner at møde nye unge.
– Men så må vi hjælpe hinanden i klasserne og på årgangen ved at minde hinanden om at man skal lade være med at tage ud fordi ellers kan vi risikere at blive sendt helt hjem igen. Men jeg kan da sagtens forstå det. Jeg har jo også selv lyst.

Når Mille er sammen med sin tre gode veninder fra klassen, skiftes de til at være hos hinanden. De spiller kongespil i haverne hvis vejret er til det. Eller rundbold.
– Selvom vi kun er fire spillere. Det kan man godt, siger hun.

Glad for skolen
Og det er risikoen for at blive sendt hjem i hjemmeskole igen, som får Mille til at overholde reglerne. For det var virkelig ikke fedt.
– I starten var det fedt. Så kunne jeg sove længe og hygge derhjemme. Men så sad jeg jo bare meget derhjemme hele dagen og var ikke social. Der savnede jeg at gå i skole og ville gerne tilbage. Det troede jeg aldrig, at jeg skulle sige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top