Mand skudt på Mørkhøjvej
DSC05314-SMALL-3.jpg

Mand skudt på Mørkhøjvej. Politiet spærrer vejen. Foto: Peter Kenworthy

En mand er ramt af skud i en frisørsalon over for Nørre Gymnasium. Københavns Politi meddeler sidst på eftermiddagen at det 20-årige skudoffer er afgået ved døden
 
Opdatering: Københavns Politi meddeler på Twitter: 
– Skudofferet, en 20-årig mand, er afgået ved døden. De pårørende er underrettet. Vi opfordrer vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med skudepisoden, til at henvende sig til os på telefon 1-1-4 
 
En mand er blevet ramt af skud i en frisørsalon på Mørkhøjvej. Derfor er politiet massivt til stede i området lige nu, og efterforskerne vil formentlig være på gerningsstedet en rum tid endnu, oplyser Københavns Politi til Brønshøj-Husum Avis. 
 
Overfor Ekstrabladet bekræfter leder af Afdelingen for Organiseret Kriminalitet ved Københavns Politi, Knud Hvass, at skyderiet har fundet sted i Salon Ørn som ligger lige over for Nørre G.  
 
Københavns Politi kan ikke uddybe yderligere om mandens tilstand eller om efterforskningen udvikling pt. 
 
Omkring kl 13.30 oplyste Københavns Politi at de var massivt tilstede på Mørkhøjvej  i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Nu kan de fortælle, at det drejer sig om en mand som er blevet ramt af skud i en frisørsalon på Mørkhøjvej.
– Vi er fortsat massivt til stede i området, skriver de på Twitter. 
 
Mørkhøjvej er afspærret mellem Novembervej og Frederikssundsvej. 
 

Der har været skyderi

Beboere som bor i området må i første omgang ikke komme ind i deres boliger. “Der har været et skyderi”, er beskeden til dem
 

Københavns Politi oplyser at efterforskerne vil være tilstede en rum tid endnu.

Mørhøjvej spærret ved Novembervej. Foto: Peter Kenworthy

Desuden vil nærpolitiet være til stede i aften med den mobile politistation omkring Mørkhøjvej 67 mellem kl 18 og 20.
Her er alle borgere velkomne til at komme forbi og få en snak med politiet. Det kan være, hvis de er utrygge som følge af skyderiet, eller har en anden konkret bekymring, de gerne vil vende med politiet.

Københavns politi opfordrer også borgere, der har set eller hørt noget i forbindelse med skyderiet til at henvende sig til dem – enten ved den mobile politistation i aften eller ved at ringe på tlf. 1-1-4.

Historie opdateres 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top