I kø til test
ECV-corona.jpg
I sidste uge oprettede Region Hovedstaden et midlertidigt testcenter for covid-19 i salen på EnergiCenter Voldparken. Centeret var kun åbent i sidste uge og ofte var der kø på Åkandevej for at komme ind til testning. Kapaciteten var ca. 1.000 daglige test.

– Jeg vil gerne understrege, at det er alvor. Smitten stiger, og den har gjort det nu i snart to uger. Så vi er nødt til at sætte livet lidt på pause. Selvom det kan være hårdt at sidde derhjemme, når man er ung, så er det nødvendig med en hård opbremsning. Vi er nødt til at stå sammen for at knække smitten. Så skru ned for selskabelighed. Se færre mennesker. Hold afstand, sprit af. Og følg myndighedernes råd. Vi har gjort det før. Og jeg er helt sikker på, at vi i fællesskab kan gøre det igen, sagde overborgmester Frank Jensen bl.a. på et pressemøde i sidste uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top