Har du hentet smittestop app’en?
Corona-app-03-40-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Journalist Gitte Ganderup fra Brønshøj-Husum Avis var i sidste uge på Husum Torv for at spørge de forbipasserende om de havde hentet app´en Smittestop, der er udviklet af sundhedsmyndighederne i indsatsen mod spredning af coronavirus. Foto: Kaj Bonne. Læs mere side 8 De fleste havde hentet app´en, som dog ikke har fået den udbredelse, som myndighederne havde håbet. Foto: Kaj Bonne
Journalist Gitte Ganderup fra Brønshøj-Husum Avis var i sidste uge på Husum Torv for at spørge de forbipasserende om de havde hentet app´en Smittestop, der er udviklet af sundhedsmyndighederne i indsatsen mod spredning af coronavirus.

Smittestop, app´en som sundhedsmyndighederne har udviklet, har mødt mange udfordringer nærmest siden idéen blev født.
Tirsdag den 22. september 2020 er antal personer som er testet positiv i Danmark 23.799 i alt oplyser Danmarks Statistik.

Data fra samme dag viser at app´en smittestop er hentet 1.393.967 gange og 2266 brugere har meldt sig smittede i app´en for dermed at give besked til andre mennesker som de har været i nærheden af.

Ulla Feldborg på 65 år – Ja den kan du tro at jeg har hentet. for jeg kører med både bus og tog hver dag, siger hun.

Københavns smittede
Smittetallet for Københavns Kommune er, ifølge Statens Serum Institut, den 22. september på 15 nye bekræftede tilfælde mens der ugen før var 140 som det højeste nogensinde.
Myndighederne ønsker sig at mange flere ville hente app´en og melde sig smittede i den, hvis det skulle blive aktuelt.

På Twitter skriver Sundheds- og Ældreministeriet at ”appen er et digitalt supplement til den manuelle opsporting som er vigtig for vores muligheder for at inddæmme smitten, når den opstår. Jo flere der bruger appen, jo bedre. Vi ser, med forbehold, at den gør en positiv forskel allerede”.

Arwa Mahi 22 år. Har ikke hentet app´en og husker ikke tydeligt at have hørt om den. Men er, da BHA fortæller om app´en, kritisk over for den stemning som app´en kan skabe mellem mennesker. Udover sikkerheden og sporingen af hvor man opholder sig. – Tænk på hvad det vil betyde psykisk, hvis du sidder i bussen og får at vide, at du har været tæt på en smittet. Du vil da straks se dig omkring og mistænke dem nær dig, mener hun.

De lokale
Derfor var Brønshøj-Husum Avis på gaden onsdag den 22. september om eftermiddag på Husum Torv for at tale med lokale borger om hvorvidt de har app´en eller ej.
Der er både borgere som har den og borger som ikke har den. Der er forskellige årsager til det.

Rikke på 32 år ved ikke hvad det præcist er, at hun skal bruge app´en til. Hvilken effekt den vil have for hende. Rasmus på 39 år er netop på vej hjem fra coronatest og har hentet app´en. – det virker som en god idé, men jeg er lidt i tvivl om jeg tror at den virker.

Romel, oprindeligt fra Bangladesh og 40 år, har ikke hentet Smittestop for han ved ikke hvordan. – I dont know how, siger han.

Endeligt er der en ung kvinde som mener, at det er en rigtig god idé fordi så er man advaret, så man ikke besøger sine gamle bedsteforældre eller lignende inden man er blevet testet.
De fleste, som vi taler med denne dag, har hentet Smittestop.

Theresa Jürtz, 21 år har hentet app´en. – jeg vil gerne hjælpe hvor jeg kan. I starten ville jeg ikke spores, men så ændrede jeg mening, siger hun og tilføjer – Og så vil jeg gerne vise, at unge også tager ansvar. Vi vil ikke skæres over én kam.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top