Fra madspild til æblemost
bleplukker.jpg
Lommepengejobber er ude og hente æbler i en have i Brønshøj. Foto: presse
Helhedsplanen i Tingbjerg og Utterslevhuse vil i samarbejde med byens unge og den lokale café, Café Mors Varme Hænder, lave æblemost af Brønshøjs mange æbletræer

Hvert år er der mange æbler, som ender med at ligge og blive dårlige fordi de ikke når at blive høstet. De overskudsæbler som mange ikke når at anvende i eget hjem, vil unge lommepengejobbere fra Tingbjerg og Utterslevhuse benytte til æblemost-projektet ’Red Æblerne’.

De æbler der skal blive til most, vil blive hentet hos haveejere i Brønshøj og Husum, der har lyst til at donere overskudsæbler til det grønne projekt. Overskudsæblerne laver de unge til lokal æblemost, som sælges i Café Mors Varme Hænder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.

– Vi synes det er en rigtig god idé, som vi selvfølgelig gerne samarbejde med Mors Varme Hænder om, siger boligsocial leder Gert Korvig. – Det er en super mulighed for at tilbyde nogle af områdets unge et lommepengejob. Samtidig kan vi medvirke til at undgå madspild og støtte op om gode, lokale frivillige kræfter. Det er bæredygtighed hele vejen rundt, tilføjer han.

Overskuddet fra salget går til lokale foreninger, men der mangler haveejere som vil donere nogle af deres æbler, for at idéen kan blive til virkelighed.

Haveejere i Brønshøjområdet, der kunne have interesse i at donere nogle af deres æbler kan kontakte Asger på tlf. 29 46 55 89 eller mail asl@fsb.dk.

Mors Varme Hænder
Lokale kvinder fra Tingbjerg har dannet en forening, som står for at drive caféen Mors Varme Hænder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Kvinderne er frivillige og omsætningen går til foreningen, så de kan bidrage til at skabe endnu mere liv i Tingbjerg. I caféen kan man få billig frokost, kaffe, kage og snacks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top