Egon Johannesen (4:4): Drabet
Kaare_1.jpg
Idyllisk var den oprindelige Husum Kirke på Korsager Allé 14. Den blev indviet i 1928, da Husum sogn blev udskilt fra Brønshøj sogn. Bygningen blev revet ned i 1974, hvorefter menigheden havde til huse i tre år i en såkaldt vandrekirke af træ på Gyrstingevej, inden den større og mere moderne kirke, vi kender i dag, blev indviet i 1977.
Hvor det ellers dagsaktuelle illegale Information var hele otte dage om at skrive om det mislykkede attentat mod E. J. Strøbech den 16. november 1944, bragte bladet allerede den 25. november den sørgelige nyhed om Egon Johannesens dramatiske død aftenen før:

Hvor det ellers dagsaktuelle illegale Information var hele otte dage om at skrive om det mislykkede attentat mod E. J. Strøbech den 16. november 1944, bragte bladet allerede den 25. november den sørgelige nyhed om Egon Johannesens dramatiske død aftenen før:

”Den nazistiske pastor Strøbech fra Utterslev Kirke, der som omtalt i INF blev beskudt for nylig, hvorefter han gik under jorden, er nu blevet hævnet. Hans meningsfæller blandt den højere Panckes morderbander i Shellhuset myrdede i aftes den 26-årige pastor Egon Johannesen fra Husum Kirke. At det drejede sig om et repressaliemord, er hævet over enhver tvivl. Formentlig sidder pastor Strøbech nu et eller andet sted i Jylland og glæder sig over, at ”øje for øje og tand for tand”-princippet dermed er sket fyldest. Pastor Johannesen, der foruden sin præstegerning i Husum var sekretær i ”Den israelske Mission”, gik i aftes ved 20-tiden …, da det ringede på døren.” (1)

Måske var Information endda for tidligt ude med sin omtale af, hvad der så fulgte. I hvert fald stemmer bladets beskrivelse af dramaet ikke helt overens med de noget senere beretninger, som jeg mener er mere troværdige, fordi sandheden da havde nået at bundfælde sig – hovedsageligt ved at dramaets eneste vidne – bortset fra gerningsmændene – Johannesens chokerede hustru, efter at have sundet sig og ret sikkert efter at Information var udkommet, har kunnet fortælle om, hvad der var sket. Jeg har derfor valgt hendes svoger, Erik Johannesens beretning:

”Den 24. november 1944 ventede min broder Egon og hans kone besøg af nogle venner, og da det ved 20-tiden ringede på døren til deres lejlighed i Brønshøj, gik Egon ud for at lukke op. Udenfor stod to mænd, iført lyse cottoncoats, og de spurgte, om det var præsten. Da Egon svarede bekræftende, trak de deres pistoler frem og skød. Egon forsøgte at flygte gennem lejligheden, men han blev skudt ned, mens hans kone stod ved siden af og så det. Derefter forsvandt morderne, men det varede længe, inden naboerne turde vove sig frem og komme til hjælp. Men der var intet at gøre. Egon var død. Kort efter rullede en bil op foran huset, og nogle personer, der udgav sig for tysk politi, kom ind i lejligheden. De undersøgte den døde og sagde, at de nok skulle finde ud af, hvem morderne var.

Sandsynligvis var det morderne selv, der vendte tilbage for at sikre sig, at deres forehavende var lykkedes …. Et par betjente fra det illegale danske kriminalpoliti fandt hurtigt ud af, hvem morderne var. Politiet kunne nemlig spore morderne tilbage til Gestapos hovedkvarter i Dagmarhus, og betjentene fandt ud af, at Egon var blevet dræbt af Peter-gruppen, som havde talrige andre mord på samvittigheden. Gruppen havde navn efter tyskeren Otto Schwerdt, der bar dæknavnet Peter Schwerdt. Med i gruppen var flere danskere. … Tyskernes grund til at myrde Egon var, at de skulle hævne et forsøg på at likvidere en stikker, som boede i Egons nabolag.” (2)

Information fra den 25. november 1944 skal alligevel have det sidste om den blodige begivenhed: ”Ved ankomsten til Kommunehospitalet viste det sig, at pastor Johannesen var død ramt af to skud i halsen og to i maven.”

(1)Günther Pancke (1899-1973) virkede under titlen ”Den højere SS- og Politifører” som den øverste tyske politimyndighed fra 6/10-1943 til krigens slutning. Det skete ved den såkaldte modterror: Schalburgtage som svar på sabotage og repressaliemord også kaldet clearingdrab som svar på stikkerlikvideringer. Han var den, som modstandsbevægelsen anså for sin mest brutale fjende i besættelsesmagtens ledelse.

(2) Erik Willy Johannesen (1924-96) kom som 20-årig med i modstandsbevægelsen Region I (Nordjylland) Randers Sektionen. Efter krigen skrev han en række bøger om modstandskampen med fokus på sabotagen. Eftersom tyskerne gerne enten likviderede tilfældige mennesker på et sted, hvor en stikkerlikvidering havde fundet sted, eller der gjaldt en anden relation, hælder jeg mere til Informations forklaring på, hvorfor det lige var Egon Johannesen, der skulle skydes.

Der var udført et attentat mod en nazistisk præst tilknyttet Utterslev sogn, ergo måtte gengældelsen ramme en præst, som tyskerne havde noget på, og som virkede i samme provsti, her Husum sogn – kald det bare nazismens logik! Otto Schwerdt deltog også i mordet på Kaj Munk den 4. januar 1944.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top