Det skal siges til standens ros, at hvad de to modpoler angår, agerede langt de fleste imod tyskernes vold og tyranni. For de fleste præsters vedkommende – med Egon Johannesen som et smukt eksempel – skete entreen til modstandskampen netop i form af den fredelige indsats, som hjælpen til jødernes flugt til Sverige var. Brønshøj & omegn måtte dog lide den tort iblandt sine kristne hyrder at have den person, som på landsplan kaldtes Nazi-præsten.
Der er tale om Erik Johannes Strøbech (født 9. maj 1900), der var ansat som sognepræst ved den lille Utterslev Kirke (1938-46), et sogn som netop blev udskilt fra Brønshøj i 1938. Under Besættelsen gjorde han sig snart meget upopulær i sin menighed med sine nazistiske holdninger, som han bestemt ikke holdt for sig selv. Således skriver sognepræsten ved Brønshøj Kirke 1936-69, Gunnar Sparring-Petersen, i sin artikel ”Kirken forberedt på kampen” i Hartvig Frischs 3-bindsværk ”Danmark besat og befriet”, 1945-48:
”Til pletterne i billedet fra de første par år hører bl.a. den gruppe præster, som hurtigt efter besættelsen (9. april 1940) fandt sammen som nazi-sympatisører. Mere end 12-15 individer bestod kliken næppe af. Af gode grunde gik d’herrer dog i begyndelsen stille med dørene. Om en enkelt, hr. E. J. Strøbech, Utterslev, vides, at han – naturligvis under mærke! – skrev en række artikler i ”Fædrelandets” spalter. Dette såvel som de øvrige nazi-organer, ”Kamptegnet” og ”Nationalsocialisten”, indeholdt selvsagt med korte mellemrum angreb på kirken i almindelighed og visse fremstående kirkemænd i særdeleshed, i første række biskop Fuglsang-Damgaard.”
Citatet afslører Strøbech som primus inter pares, altså den værste af de værste præster under Besættelsen. Det kan derfor ikke undre, at man i det illegale blad Information, fredag den 24. november 1944, kunne læse om et attentat mod Strøbech på hans bopæl, Nebbegaardsbakken 19, NV, torsdag den 16. november. Den forræderiske præst vendte da – med sin af tyskerne bevilgede revolver – hjem ved 23.30-tiden. Det hedder videre i Information:
”Da han var nået uden for havelågen, lød der pludselig en serie revolverskud. Det viste sig, at de var affyret af to unge mænd, som havde passet præsten op, efter at de kort forinden havde været inde i villaen for at træffe ham. Fru Strøbech, der ikke under nogen form deler sin mands nazistiske anskuelser, kunne kun meddele, at han ikke var kommet endnu, og efter at de to mænd havde klippet telefonledningen over, gik de igen. Pastor Strøbech blev ikke ramt af skuddene. Da de første lød, kastede han sig ned på vejen, mavede sig frem gennem havelågen og ind gennem haven og forsvandt ned gennem et åbentstående kældervindue. Sin skydefærdighed demonstrerede han ikke.”
Snart efter forsvandt pastor Strøbech fra sognet – Information gætter på, at han søgte ly hos venner i det jyske. Samme dag, som det nævnte nummer af Information udkom, ventede en præst af en ganske anden støbning end pastor Strøbech besøg af nogle venner ved 20-tiden. Det var Egon Johannesen. Da det ringede på hans dør, Korsager Allé 38, 1. tv., i Husum gik han derfor forventningsfuldt ud og åbnede døren.