Det sker i kirken uge 38
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Høstmarked i Bellahøj Kirke
Bellahøj Kirke inviterer til høstmarked efter høstgudstjenesten søndag den 20. september, kl. 10.30. I år ønsker kirken ikke at modtage loppeeffekter til høstmarkedet, men man er velkommen til at give et bidrag til sognets julehjælp via mobile Pay på 16830. På høstmarkedet, kan man finde en bod med salg af lækre, grønne tærter og lagkager, en bod med salg af hjemmelavede delikatesser, f.eks. økologiske småkager, salvie- og rosmarinsalt og honning, en strikkebod med varme sokker og huer og en bod med enkelte loppeeffekter. De frivillige vil stå med mundbind og handsker på, så man trygt kan handle. Der vil også være mulighed for at benytte engangshandsker.
Overskuddet fra høstmarkedet går til sognets julehjælp.

Fredagscafé om genforeningen
Sognepræst Kristian Østergaard er ansat i Sorø Klosterkirke og som kommentator og kritiker ved Kristeligt Dagblad. Han er vokset op i Sønderjylland, og hans farfar var en af de 30.000 danske sønderjyder, der blev tvunget til at deltage i skyttegravskrigen under den første verdenskrig. Østergaard vil i sit bidrag berøre dette og i øvrigt skildre udviklingen frem til Genforeningen, og de efterdønninger, den fik siden. Mød Kristian Østergaard ved fredagscaféen den 18. september, kl. 14 i Bellahøj Kirke. Der er fri entré.
Foto (Kristian): Kristian Østergaard. Foto: Elisabeth Eskelund Østergaard

Fællesskab i Husum Kirke
Hver torsdag kl. 9 er der morgenandagt / fællesskab og sang i Husum Kirke med en af kirkens præster. Fredag den 18. september, kl. 10-12 er der åbent i Café Sammen. Tilmelding er nødvendig af hensyn til antal deltagere, og man sidder i udgangspunktet udenfor med god afstand, hvor der serveres lidt koldt at drikke og lidt snacks. Tilmeldin til Maria på 2118 1304.

Åbent Hus i Husum Kirke
Søndag den 20. september, kl. 12-14 er der Åbent Hus i Husum Kirke. Her kan man få svar på, hvad der sker i sin sognekirke. Husum Kirke slår dørene op på vid gab, og inviterer til at komme hele vejen rundt i kirken og få en smagsprøve på alt det, der sker.

Børnegudstjeneste
Der er Gud & Gaffel torsdag den 24. september, kl. 17 i Husum Kirke med temaet ”At blive væk – det fortabte får”. Sognepræst Bettina Birk Jensen inviterer sammen med Christina Schimmell Rindorf til gudstjeneste i børnehøjde. Efter gudstjenesten er der fællesspisning.

Gudstjenester uge 38:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 20/9, kl. 10.30:
Høstgudstjeneste
v/ sognets præster
Mandag 21/9, kl. 11:
Ældregudstjeneste
v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 20/9, kl. 10:
Høstgudstjeneste
v/ Iben Palle Hansen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 20/9, kl. 10.30:
Høstgudstjeneste
v/ Bettina Birk Jensen
Torsdag 24/9, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 20/9, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 22/9, kl. 18: Cafégudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 20/9, kl. 10.30: Gudstjeneste
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 20/9, kl. 11:
Højmesse
Søndag 20/9, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 20/9, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top