Det sker i kirken uge 37
Barner-Damlund.jpg
Stefanie Barner Madsen og Mads Damlund. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Voksenkor i Tingbjerg Kirke
Voksenkoret ved Tingbjerg Kirke er startet igen efter sommerferien. Koret er alle som har lyst at synge sammen og består af både kvinder og mænd fra 50-årsalderen og op. Der er ikke optagelsesprøve og glæden ved at synge sammen er vigtigst.

Koret øver fastsatte onsdage kl 14-15-30 til diverse arrangementer i kirken. Repertoiret er meget blandet og spænder vidt omkring salmer og nyere sange/viser. Der mødes de næste gange den 9. september og den 30. september.

Alterbuketterne er hjemmelavede
I september laver frivillige i Bellahøj Kirke selv alterbuketter til kirken, som har ekstra fokus på miljø og bæredygtighed. – Blomsterne er plukket fra vores ’Vild med Vilje’-arealer, fra grøftekanter eller hjemme fra egne haver. Vi er frivillige i kirken, er ikke professionelle blomsterbindere, så nyd det særlige udtryk. I kirken har vi altid friske blomster på alteret. Men desværre kommer blomster som oftest med et stort klima- og miljøaftryk, fortæller Hanna Smidt.

– Vi afprøver forskellige måder, at gøre vores buketter mere bæredygtige og her i september prøver vi altså at lave dem selv. På Bellahøj Kirkes hjemmeside www.bellahoejkirke.dk kan man læse mere om hvordan man kan bidrage med blomsterbuketter eller være med i det grønne udvalg, tilføjer Hanna Smidt.
 
”Onkel” indleder efterårets filmaftener i Bellahøj Kirke
Efteråret betyder også en ny sæson af filmaftener i Bellahøj Kirke, og torsdag den 10. september, kl. 19 lægges der ud med den aktuelle danske film ”Onkel” fra 2019, der for nylig blev nomineret som den danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris 2020. Filmen handler om forholdet mellem en niece og en onkel, der sammen bor på en gård i Sønderjylland.
”Onkel” er en film, der ser det store i de små og tager fat i mantraet om at rejse væk fra landet og ind til byen for at realisere sig selv i stedet for at blive i lokalsamfundet, hvor man er vokset op.

”Onkel” har modtaget årets Bodil i kategorien ”Bedste manuskript”. Selv om den er særdeles dansk i sit ophav og location, er det centrale dilemma så universelt, at filmen fik verdenspremiere og vandt hovedprisen i Japan på Tokyo International Film Festival. Efter forestillingen, hvor der er fri entré, vil der være en drøftelse af filmen, og der vil være mulighed for at købe et glas vin eller lignende.

Aftensang i Husum Kirke
Tirsdag den 15. september, kl. 19 indbydes til aftensang og andagt i Husum Kirke og en rolig stund med tid til fordybelse. Denne tirsdag ved sognepræst Frederik Teglberg Damm.

Bachduo Copenhagen i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 10. september, kl. 19.30 spiller Stefanie Barner Madsen – barokviolin og Mads Damlund – orgelpositiv sonater af Joh. Seb. Bach. Det er den anden af tre indvielseskoncerter af Grundtvigs Kirkes nye kammerorgel. Stefanie Barner Madsen spiller til daglig i Concerto Copenhagen og Mads Damlund er netop tiltrådt som organist ved Frederiksberg Kirke.
Efter koncerten bydes man et glas, og der er gratis adgang.

Gudstjenester uge 37:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 13/9, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Johanne Haastrup
Torsdag 17/9, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 13/9, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 13/9, kl. 10.30:
Højmesse v/ Frederik Damm

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 13/9, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 16/9, kl. 12: Cafégudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 13/9, kl. 10.30: Gudstjeneste v/ Ib Ehlers Jørgensen og Mikkel Tode

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 13/9, kl. 11:
Højmesse
Søndag 13/9, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 13/9, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top