Brønshøj Boldklub tabte efter rodet 2. halvleg
Bayan-Fenwick.jpg
Bayan Fenwick havde flere chancer i kampen, men kunne ikke gentage sidste weekends kunststykke mod AB Tårnby, da han manglede præcisionen. Foto: Christian Haslund
Efter to gode sejre skulle Brønshøj Boldklub forsøge at tage den tredje i træk. Mulighederne var der i 1. halvleg, men præcisionen manglede. Det endte derfor med et 1-0 nederlag ude mod Ørnene fra FC Roskilde.

De første 10-15 minutter var det med et lille overtag til FC Roskilde. Her formåede de at skabe flere farlige situationer omkring Brønshøjs felt, og i det 11. minut resulterede det i en scoring. En nedfaldsbold efter en clearing endte hos Oussama Djafer-Bey, der fik alt for meget plads, og med ydersiden af højrestøvlen kunne han sparke bolden i mål tæt forbi den ene stolpe. 1-0 til FC Roskilde.

Målet slog dog ikke Brønshøj ud, og de begyndte at lægge pres på FC Roskilde. Dette gav bl.a. to rigtig gode muligheder til Bayan Fenwick.
Den første af dem lykkedes det at fastholde bolden omkring feltet, inden Jonas Magnussen headede bolden lige ind til Bayan. Englænderen tæmmede bolden med brystet og flugtede på mål, men sendte bolden lige over kassen.

Tre minutter senere var der så igen en chance til Bayan. Adil Guendouri blev sendt i dybden og spillede bolden skråt tilbage til Bayan. Bayan fik hugget på mål, men måtte se bolden blive rettet af via et FC Roskilde-ben. Det stod derfor 1-0 til FC Roskilde efter de første 45 minutter, som også var præget af stærkt fysisk spil fra FC Roskilde.

2. halvleg var chancefattig og utrolig rodet. Ingen af holdene formåede at skabe et overtag eller finde den mindste smule rytme. Der blev da også skiftet flittigt ud hos begge mandskaber.
Det tætteste Brønshøj kom på et mål, var i det 3. minuts overtid, hvor en tværpasning af FC Roskilde var tæt på at finde en medspiller.
Det sluttede derfor med et nederlag i en kamp, hvor Brønshøj skulle have kendt deres besøgstid i 1. halvleg og ikke kunne finde rytmen i 2. halvleg.

Men det er op på hesten igen og så jagte en ny sejr, når Brønshøj på lørdag den 19. september kl. 15 møder FA 2000 på hjemmebane.

FC Roskilde – Brønshøj: 1-0 (1-0)

Startopstilling – Brønshøj:
Victor Michaelsen – Jonas Magnussen, Mads Gabel (83. Devrim Sahin), Jeffrey Ofori, Nicolai Clausen – Dawda Ngum (46. Marcus Porsgrunn), Bayan Fenwic (79. Rasmus Zinck), Christian Thorup – Adil Guendouri (79. Elias Asidah With), Aleksandar Lazarevic, Jonas Hemmingshøj (59. Lars Emil Juel Andersen)

Startopstilling – FC Roskilde:
Frederik Vang Larsen – Andreas Chabert, Daniel Segev Jørgensen, Andreas Hermansen, Oliver Juul Jensen – Philip Rasmussen, Henrik Ravensbeck (46. Andreas Maarup) – Oussama Djafer-Bey (85. Oliver Lauritsen), Monday Etim (53. Isaac Kanneh), Casper Grening (79. Marc Lund Sørensen) – Mileta Rajovic

Mål:
1-0: Oussama Djafer-Bey (11.)

Gule kort – Brønshøj:
Bayan Fenwick (45.) og Jonas Magnussen (63.)

Gule kort – FC Roskilde:
Monday Etim (42.) og Daniel Segev Jørgensen (90.)

Tilskuere:
Ikke oplyst

Dommer:
Nils Heer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top