Aflysning af Gamle Elevers Aften
Husum-Skole-02-18-15.jpg
Husum Skole blev opført 1930. Skolen var den første aulaskole i Danmark. I dag er bygningen fredet på grund af aulaen og fordi den er bygget i funkisstil. Foto: Kaj Bonne
- Husum Skole ser sig desværre nødsaget til at aflyse Gamle Elevers Aften i år. Det betyder, at der for første gang siden 1952 ikke vil blive afholdt Gamle Elevers Aften den første torsdag i oktober (den 1. oktober 2020), som traditionen sig ellers byder, fortæller Jesper Væring Nissen, der er lærer på Husum Skole og ansvarlig for Gamle Elevers Aften

– Hvert år samles mellem 150-200 gamle elever på Husum Skole den første torsdag i oktober, og hvert år er det en aften fyldt med minder, latter og historie. I år fylder skolen 90 år, og derfor havde vi set ekstra meget frem til at åbne dørene, men grundet COVID-19 og de restriktioner, som skolen er underlagt, er det desværre ikke muligt at gennemføre arrangementet. Vi håber dog meget, at vi kan fejre skolen i foråret 2021, hvor vi også håber, at vi kan lave et arrangement for skolens tidligere elever, tilføjer Jesper Væring Nissen.

En af skolens tidligere elever, Yrsa Holm Kristensen, har igennem flere år samlet skolens historie i udklip, tekst og billeder og har skrevet en bog i to dele om skolen – 1. del 173 sider og 2. del på 171 sider. Hun medbringer normalt eksemplarer af sine bøger til Gamle Elevers Aften, som interesserede kan erhverve sig for 170 kr. pr. del, men da dette ikke er muligt i år, kan interesserede henvende sig til Yrsa via hendes hjemmeside yrsaholmkristensen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top