Yogalørdage i Degnemosen
Degnemosen lægger de næste lørdage græs til udendørs yoga med underviser Suzi Bloor som sammen med Pilegården løber et nyt yogafællesskab i gang

Det nye fællesskab hedder Seva Yoga – Brønshøj og de startede med at streame undervisningen hjem i stuerne, men nu hvor vejret og myndighederne tillader forsamlinger i det fri, er undervisningen rykket til Degnemosen.

Helhjertet fællesskab
Seva betyder uselvisk service og undervisningen er donationsbaseret, hvilket betyder at du giver, hvad du kan og har lyst til for undervisningen. Seva Yoga tager udgangspunkt i fællesskabet og gør det uden bagtanker og forventning om at få noget retur.
På Seva Yogas hjemmeside forklarer Suzi Bloor selv, at hun ønsker at bringe mennesker sammen og det gør hun med gratis yoga-undervisning.
Seva Yoga er blid hatha yoga, men Suzi garanterer at du nok skal få pulsen i vejret alligevel uanset om du er begynder eller øvet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top