Union kæmpede bravt
Union-COC.jpg
Det var bestemt ikke kedeligt at se bold på Genforeningspladsen i lørdags. Foto: Christian Ove Carlsson
Nederlag på hjemmebane mod Ishøj IF

Der var høj sol over Genforeningspladsen, da BK Union tog imod Ishøj IF i lørdags, og Union kom da også bedst fra start, da Tobias Andersen allerede efter 2 minutter bragte hjemmeholdet foran. Men gæsterne slog hurtigt igen og Mohamed Azaquoun bragte balance i regnskabet blot 3 minutter efter.

10 minutter før pausen bragte nyerhvervelsen Ricki Olsen så gæsterne foran med 2-1, som også var resultatet ved pausen.
Som i første halvleg så også i anden. Tobias Andersen nettede for anden gang i kampen blot 2 minutter efter startfløjtet og udlignede til 2-2, men igen kunne udeholdet bringe sig foran med 3-2, da hjemmeholdet Union begik straffe efter 57 minutter som Christian Offenberg scorede på. Dette resultat holdt kampen ud og gæsterne fra Ishøj kunne sætte 3 point på kontoen.

Ishøj har forstærket holdet markant op til den nye sæson og har fået tilgang af bla. Ricki Olsen, Jean-Claude Bozga og Birol Serinkanli.

Se flere billeder fra kampen på christianovecarlsson.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top