Sommerstrøtanker om feriementalitet i hverdagen
Tusind tak for invitationen til at fortælle om min sommerferie og refleksionen jeg dermed tvinges ud i

Som regel består min sommerferie af Roskilde Festival, hvor jeg arbejder sammen med min mand og hvor ungerne altid er lidt med, af hyggelige ”krudtedage” i haven med min mor på besøg og med børn rendende ind og ud af haverne og af et par uger på Læsø hos mine svigerforældre. Sommeren i år er ikke meget anderledes. Dog har vi konverteret Roskilde Festival til ”lejrfest” i haven og da vi i år allerede har været utroligt meget i vores have, valgte vi i stedet at tage på camping på Feddet ved Faxe og invitere min mor med.
Jeg sidder nu på Læsø og funderer over vores oplevelser. Det er gråt og regnfuldt og jeg kan se udover Vesterø Havn, hvor Margrethe og Ane læsser endagsturister til øen. Hvor køen til Mortens (Fiskehandel) altid er lang. Hvor børnene leger på legepladsen eller løber rundt og samler pant og hvor de modige er gået i vandet ”i” Sønder Strand… Her indenfor tikker uret. Der er kaffe og vi skal snart i Brugsen… Alting er som det plejer.
Der er noget godt og trygt i ”plejer”. Vores ferieaktiviteter er præget af landsbymentaliteten eller ø-mentaliteten. Fantastiske Roskilde Festival; ”byen” som jeg har besøgt de sidste 25 år, hvor jeg genser steder og mennesker og oplevelser og deler det med mine nærmeste. Læsø med de lange frokoster og Mortens fiskefrikadeller, genfortællinger, cykelture, strandture, at sove på loftet, lege i Den grønne stue og ikke mindst Storhavens fantastiske solbærsoftice.
I år tog vi som noget nyt på campingtur. Vi bryder ikke helt med ”plejer”, da jeg selv er vokset op med camping, men det var første gang for mine børn. Jeg var spændt på, hvordan det skulle gå uden komfortable senge, feriefjernsyn om morgenen, og i ukendte omgivelser og med fremmede mennesker.
Men altså. Den bekymring var jo ubegrundet. Der sker det, der altid sker, når man vover sig ud blandt andre mennesker med åbent sind og engagement. Det er især børnene gode til; jeg selv kunne være bedre. Til gengæld øver jeg mig i at tøjle mit kontrolgen tilstrækkeligt til, at ungerne kan føle frihed og løbe rundt mellem legepladserne, bolcherne i receptionen og hinandens telte/campingvogne med det ene krav om, at de løbende skal komme og fortælle cirka hvor de er.
Det var en fantastisk ferie med masser af legekammerater, læsning af bøger, frisk luft og en fornemmelse af, hvad der skal til for, at så mange mennesker kan fungere sammen og hvilke hensyn, der skal tages for, at det fungerer for alle.
Tilbage i Husum. Det er sådan et lokalsamfund, jeg ønsker. Et sted hvor vi tager hensyn til hinanden, hvor vi tør slippe vores børn fri i tiltro til, at vi vil hinanden det bedste. Et sted hvor vi kan udforske hinandens bosteder og finde fælles spilleregler og hvor vi støtter op om de lokale initiativer.
Ferieånden må hjertens gerne leve videre i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top